På Dyreportal.dk kan du finde din nye bedsteven. Det er Danmarks største dyreportal, hvor alle kæledyr er samlet ét sted.
Dyreportal indgik et samarbejde med LAZZAWEB, da de ønskede at skubbe gang i deres organiske omsætning. På blot 6 måneder har vi sammen skabt enorme SEO-resultater.
I samarbejdet med Dyreportal havde vi et ufravigeligt fokus på at få deres website til at performe maksimalt og udarbejde relevant content ud fra brugernes søgeintentioner – og strategien har virkelig givet pote.
Samarbejdet har resulteret i en fordobling af den organiske trafik og især Dyreportalens Google-placeringer har fået et markant løft. 15 relevante søgeord har i dag top 3-placeringer, og andre relevante søgeord er rykket frem til side 1 efter en oprindelig placering udenfor top 100. Dyreportal er altså i dag synlig på alle relevante søgninger og har bl.a. opnået en førsteplads på rigtig attraktive søgninger som “hunde” og “hunde til salg”.
Dyreportalen ønskede at indgå et tidsbestemt samarbejde, og vi gik derfor til arbejdet med en klar strategi, der kunne skabe resultater i de seks måneder, som samarbejdet skulle vare.
Først og fremmest var vores hovedfokus at få helt styr på den tekniske opsætning af Dyreportal.dk. Derudover var der fokus på optimering af alle sider og menuer, så alt var opsat efter den struktur, der gav den bedste brugeroplevelse og størst SEO-mæssig værdi. Alle tekniske opgaver blev udført med ét fælles mål: Dyreportal.dk skulle stå fuldkommen skarpt for at få store forbedringer i de organiske placeringer og derved tiltrække flere besøgende.
Sideløbende med vores tekniske arbejde på Dyreportals website, kørte vi en stærk content-indsats, som skulle danne rammen for en forbedring af placeringer, og derved organisk trafik. Content-strategiens centrale element er en dybdegående søgeordsanalyse, som er udgangspunktet for alle nye samarbejder. Her fandt vi, at der i Dyreportals branche – salg og køb af dyr – findes rigtig mange informationssøgninger. Det vil sige søgninger, hvor intentionen er, at finde information om f.eks. en bestemt hunderace. Dem fandt vi i forbindelse med søgeordsanalysen. Der var udover disse stadig mange søgeord, som var salgsfokuseret. For eksempel “hunde til salg”, der har en volumen på 14.800 månedlige søgninger. Disse og informationssøgningerne ville vi naturligvis rigtig gerne være synlige på, og derfor udarbejdede vores SEO-tekstforfattere en stor mængde content til Dyreportal.dk‘s forskellige købssider, og gav sparring og et content map til deres blog-univers. Her samler de for eksempel information om forskellige racer, foder, træning osv., og det var helt oplagt, at de forskellige indlæg skulle optimeres, så de appellerede til de mange relevante søgninger, som deres målgruppe foretog hver dag.
Disse tiltag har bl.a. resulteret i en fordobling af Dyreportalens organiske trafik – fra 59.000 sidste år til 122.000 organiske brugere samme periode i år. Samtidig har vi skabt +554 % stigning i antal kliks på non-brand søgninger fra marts til og med juni sammenlignet med samme periode sidste år.
Når man kigger på Dyreportals Google-placeringer, taler resultaterne for vores samarbejde næsten for sig selv. Vi ser en stor fremgang i søgeord, hvor Dyreportal startede helt udenfor top-100 og samtidig har 15 essentielle søgeord opnået top 3-placeringer. Se en bid af udviklingen i tabellen nedenfor.