God jul og godt nytår 2019

Året der gik: 2019

Kære alle, som følger LAZZAWEB.

Julen står for døren, og 2020 nærmer sig. Jeg vil ønske alle en glædelig jul og et godt nytår. Men inden vi når så langt, vil jeg gerne give jer et tilbageblik på “året der gik” hos LAZZAWEB. 

2019 har været endnu et år med stor succes og udvikling, der har budt på en masse spændende begivenheder, som jeg ønsker at give jer et indblik i herunder.

Jeg vil starte med at skrive om det absolut vigtigste i LAZZAWEB, nemlig alle personerne der arbejder hos LAZZAWEB. Det er alle jer, som udgør det, LAZZAWEB er den dag i dag. Tak til jer alle for at skabe stor værdi.

LAZZAWEB familien er løbende blevet forøget, og pr. 1. januar 2020 tæller vi nu 14 medarbejdere.

Vi arbejder efter et mål om vækst i 2020, som minder om den i 2019 – og vi ser derfor frem til at byde fem nye kollegaer velkommen i det nye år.

Vi har i år haft et fantastisk Internship Team. Det har også resulteret i to nye ansættelser. Til næste år kan vi byde velkommen til Alexander (th) og Sofie (th) til LAZZAWEB familien i en fast stilling.

En af de nye stjerner hos LAZZAWEB, som har styrket vores team yderligere, er Alex Klysner. Han er med til at løfte niveauet for vores kunder med hans otte års erfaring og hands-on erfaring med over 800 forskellige virksomheders online markedsføring. Vi er stolte over at få en så erfaren profil fra branchen til LAZZAWEB.

Alex Klysner
Alex Klysner

Derudover har vi budt velkommen til vores Client Manager Frederik Stenbjerg (th) og Google Ads specialist Kristoffer Kjær (tv). To fantastiske kollegaer vi er meget glade for.


I det nye år kommer vi til at berige vores SEO afdeling med endnu en erfaren senior profil. En specialist der sidder med en tung bureau erfaring. Ham glæder jeg mig til at kan offentliggøre i det nye år.

En af de helt store fokusområder for 2019 har været vores vækstende SEO afdeling.

Sidste år kunne jeg bringe nyheden om et strategisk opkøb af et mindre bureau med målsætning om at etablere Danmarks bedste SEO afdeling. På baggrund af vores succesfulde cases, benchmarking af konkurrenter og den kundefeedback, vi løbende har modtaget, så føler jeg, vi har opnået dette. Vores SEO produkts framework og sammensætning har ændret sig mange gange undervejs, og vi bliver fortsat ved med at optimere og udvikle.

Der har været mange interne tests i 2019, og vi er flere gange blevet bekræftet i, at vores tilgang til SEO er bæredygtig. I løbet af året har Google lavet flere core algoritme opdateringer. Her har vi set på flere domæner (især i udlandet), at der har været negative udsving som resultat af opdateringen, men hos LAZZAWEB’s kunder har vi hovedsageligt set en forøgelse af organisk trafik. I perioden hvor algoritmeopdateringer blev rullet ud, har vi oplevet forbedringer på mange af vores kunders søgeord (udover hvad der ville kunne kaldes tilfældigt). Det bekræfter os i, at vores SEO framework ikke bare skaber resultater, men holdbare, resultater. Til de tekniske kan man læse mere her.

Danmark har virkelig fået øjnene op for vores ekspertise indenfor SEO, hvilket har betydet en vækst i vores afdeling på 300.00 % sammenlignet med forrige år.

I løbet af året af vi bragt flere succeshistorier, herunder resultaterne på vores kunde Shaping New Tomorrow, hvor vi har opnået fantastiske resultater til trods for benhård konkurrence mod store e-commerces såsom Zalando, Tøj Eksperten, H&M mfl. Vi har opnået topplaceringer på nogle af de mest eftertragtede søgeord indenfor herremode – på bare et halvt år. Til de tekniske kan man læse casen her.

Shaping new tomorrow SEO case

Udvalgte cases indenfor B2B virksomheder:
Mirit Glas A/S – 70% forøget organisk trafik.
Novoferm Danmark – 85% stigning i organisk trafik.

100 nye kunder i 2019
Omkring 100 nye aftaler er det blevet til i 2019. Det tæller ikke kun nye kunder, men også eksisterende kunder, som har skaleret deres ydelser hos os. Vi har i løbet af 2019 fortsat rejsen med mange af vores kunder. Jeg er stolt af, at vi i dag stadig arbejder sammen med mange af de kunder, som jeg personligt indledte samarbejde med i den første tid af LAZZAWEB’s levetid. Det er helt fantastisk at vokse sammen med kunderne.

Tak for tilliden til alle vores kunder.

Grundet den positive vækst har jeg haft et meget stort fokus på ledelse og mine medarbejders udvikling. I min ledelsesstil tror jeg på, at frihed under ansvar er essentielt. Arbejdsglæde kræver de rigtige rammer. Jeg tror det er vigtigt, at medarbejderne føler et medejerskab og tilhørsforhold til deres arbejde. Det, at man har muligheden for at påvirke og lave indflydelse på den daglige arbejdsgang, er enormt vigtigt. Derfor vil man også opleve – uanset om man er praktikant eller leder i LAZZAWEB – at man har en stor indflydelse i firmaet. Jeg betragter alles inputs som værende ligeværdige og vurderer alles perspektiv, der bringes til teamet, uanset om det må være anderledes end min egen mening. Dette er forankret i hele organisationen, hvor alle mine afdelingsledere kører samme ledelsesstil. Den måde, vi gør tingene på i dag, kan være anderledes om én måned. Vi er i konstant udvikling.

En af de absolut største milepæle i vores historie og i 2019 er, at vi er lykkedes med at opbygge en stærk organisation med teams og ledere, der alle har kapaciteten til, at vi kan vokse os endnu større. Firmaets struktur og sammensætning er fast forankret med vores enormt dygtige og loyale afdelingsledere, der hver dag leder og udvikler vores medarbejdere og produkt.

Mine betragtninger om ledelse kan læses her:

LAZZAWEB’s ejerkreds
Igennem året har jeg haft et fantastisk partnerskab med Mathias Teis, der er ansat som firmaets Kundechef. Sidste år oprustede jeg ejerkredsen, hvor Mathias Teis indtrådte som Partner i selskabet. Det har skabt stor værdi til fordel for medarbejdere og kunder i LAZZAWEB. Jeg er enormt beæret og stolt over dette partnerskab, der har ført til en god og sund etablering af LAZZAWEB som virksomhed.

Mathias Teis (Partner)
Mathias Teis (Partner)

 

Januar 2019 ligepå og hårdt
Året blev igangsat med en stor succes på national TV. En af vores kunder medvirkede i programmet Løvens Hule på DR1. Mit team arbejdede på højtryk for at få alle strategier og kampagner klar til vores kunde. Det resulterede som forventet i en stor succes.

LAZZAWEB har i dag alt i alt haft seks kunder med i TV-programmet Løvens Hule.

Awardshows og priser
Året har budt på mange spændende events, herunder Seedster og TechBBQ. Samtidig har der været nomineringer til flere Awardshows. Vi var indstillet til en pris under Aalborg Awards og deltog for 3. år i træk til EY Entrepreneur Of The Year. Jeg ønsker tillykke til de mange talenter og vækstskabere i Danmark, der var nomineret i konkurrencerne.

Årets udlandstur og julefrokost
Vi har haft rigeligt at fejre i løbet af året, og hele holdets indsats blev fejret med fly og hotel betalt til julefrokost i Bukarest. Her afholdte vi samtidigt vores årlige strategiworkshop samt interne kurser, så alle i teamet er topkvalificeret til næste års udfordringer.

CSR
Selvom vi er i vækst, og det går godt, har vi et stort fokus på at give til andre og gøre en forskel. Hos LAZZAWEB har vi fokus på social ansvarlighed, og derfor har vi også en firmapolitik, der siger, at vi én gang om året tager et velgørenhedsprojekt ind under vores vinger, som vi støtter. Dette gør vi ikke ved hjælp af økonomisk støtte. Vi skaber værdi og støtter med vores kompetencer og ressourcer inhouse, og vi gør det til et fælles projekt for virksomheden. Vi kan bidrage med langt større værdi i kraft af vores færdigheder og kompetencer end med kroner og ører. År 2018 støttede vi cycling4cancer.dk med et nyt moderne website. Det resulterede i, at de på få måneder fik alle pladser udsolgt. Til Cycling4Cancer blev der samlet over 1 million kroner ind til fordel for Knæk Cancer.

I år støttede LAZZAWEB Faktor 8-netværket. Faktor 8 er en landsdækkende gruppe i Danmark med over 100 medlemmer, der siden 2014 har støttet koner og kærester til veteraner med traumer (PTSD diagnose). De gør en stor forskel med respekt for veteranen. Vi er ydmygt taknemmelige for at kan være med til at gøre en forskel i et samarbejde.

Kender du et projekt vi bør støtte i år 2020 med en ny hjemmeside? Send mig en mail til patrik@lazzaweb.dk.

Undervisere for Google Succes Online og IVÆKST
Udover velgørenhed laver vi også gratis pro bono arbejde for organisationer som Business Aalborg, Google Succes Online og IVÆKST.

Personligt har jeg selv holdt oplæg i en række forskellige sammenhænge. Selv der hvor jeg gik i gymnasie, har jeg været at tale. Skolen har startet et iværksættermiljø, hvor de studerende kan komme og arbejde med deres egne idéer og virksomheder. I den anledning er jeg blevet spurgt, om jeg vil komme og rådgive de unge iværksættere og holde et oplæg. Jeg synes det er fantastisk at give tilbage til iværksætteriet og hjælpe andre på vej op. Derfor er jeg selv eller mine dygtige medarbejdere ofte ude at undervise og lære fra os.

Gode råd er også penge værd. Det skrev Nordjyske i en artikel omkring de nordjyske erhvervskontorer, der bl.a. er sat i verden for vejledning og sparring. De er kommet ud med en positiv analyse af nordjyske iværksættere. Den positive tendens og vækst ønsker jeg også at bakke op om, derfor takkede jeg også ja, da jeg blev spurgt, om mit team og jeg ville hjælpe som rådgiver i det nye initiativ “Startup Club”, som erhvervskontorerne og Erhvervshus Nordjylland står bag.

I år afholdte vi også vores eget arrangement under navnet LAZZAWEB KARMA, som er ét blandt flere arrangementer i støbeskeen, hvor vi gratis deler ud af vores viden.

Ekspandering til nye markeder
Året har også budt på vækst henover landegrænser. Vi har etableret samarbejder med de første norske kunder. Norge har længe været et marked, som jeg har set et stort potentiale i for LAZZAWEB. Vi har hjulpet flere succesfulde danske virksomheder og e-commerces med vækst i skandinavien, herunder Norge. Derfor bliver det naturligt for os at skalere til dette marked, da vi har erfaringen.

Tæt samarbejde med Google
En personlig succes, som jeg ikke kan lade være at bringe med i dette skriv, er for mig en hel særlig anbefaling. En anbefaling fra vores kontaktperson hos Google, som vi har samarbejdet med i årets løb.

Jeg fik denne anbefaling offentligt på LinkedIn:

LAZZAWEB’s værdier
Vi har igen i år levet op til vores værdier og vores måde at drive forretning på, hvilket vi bestemt er overbeviste om, har været med til, at vi har oplevet en markant vækst med positiv omtale.



Strategi og retning for fremtiden
Internt hos os, har det flere gange været oppe at vende, om vi skulle udvide med nye afdelinger og kanaler. Et eksempel kunne være at tilbyde vores kunder markedsføring på Amazon. Ligesom Google, er Amazon også et Pull-medie og fungerer som en “søgemaskine” – og relaterer sig dermed til vores primære kompetencer.

Jeg har valgt at gå en helt anden vej i LAZZAWEB. Istedet for at udvide produktportefølgen, gør vi os (endnu) mere specialiseret i Google ved at fjerne produkter. Seneste store beslutning er, at vi har fjernet muligheden for at få udviklet WooCommerce webshops hos os. I dag er det kun hjemmesider i systemet WordPress.

I LAZZAWEB er det ikke strategien at åbne op for flere produkter. Alt, vi berører, relaterer sig til Google. Google Ads og SEO samt hjemmesideløsninger i systemet WordPress hvor vi tænker Google strategier ind.

Vi fortsætter med at være et specialiseret Google hus.

Vores tre afdelinger består af:

  • Google Ads (PPC – betalt trafik)
  • SEO (organisk søgemaskineoptimering)
  • WEB (hjemmesideløsninger)

LAZZAWEB runder snart fem år, og strategien for 2020 og fremtiden er fortsat at være et privatejet selskab med fokus på høj faglighed.

Følger man med i branchen indenfor online markedsføring, har det ikke gået ubemærket hen at det går lynende stærkt. Flere bureauer opruster og opkøber deres konkurrenter, og der sker en større konsolidering i branchen. Tre større selskaber har fået kapitalfonde med som medejere og er på opkøbseventyr. Dette er ikke en del af LAZZAWEB’s strategi i 2020. Jeg vil fortsætte med at drive LAZZAWEB i al fremtid med fokus på høj specialiseret kvalitet.

2020 bliver et fantastisk år for dem, der samarbejder med LAZZAWEB. Serviceniveauet er i en liga for sig selv – fagligheden er så specialiseret, at kun få i Danmark er på niveau.

På Google-fronten er der også massere at glæde sig til. Næste år forventer jeg, at Google lancerer deres egen markedsplads, som kommer til at udfordre Amazon.

Forestil dig at du kan søge efter produkter i Google og samtidig færdiggøre dit køb direkte i din Google søgning. Det kommer du til nu. Med Shopping Actions kommer du til at kunne checke ud og færdiggøre dit køb direkte i Google. Købsoplevelsen kommer til at gå lyn stærkt, fordi du springer en lang række kliks og handlinger over. Og nå ja, du kan også få Google til at huske dit betalingskort, så det kun tager ganske få klik. Det er præcis samme oplevelse, du får, når du henter og køber en App fra fx. App Store.

Hvorfor kommer Googles egen markedsplads?
Først og fremmest så forventer kunder over hele verden, at deres onlineoplevelser bliver enklere, hurtigere og mere intuitive. Kravene bliver større og tålmodigheden mindre. Google udtaler: “Vi kan hjælpe dig med at levere. Uanset om dine kunder er hjemme, på mobil eller shopping med deres stemme.”

Derudover vinder Amazon mere og mere købs- og produktrelateret trafik fra Google. Derfor kan dette også ses som et modsvar til den trend og konkurrence, som vi ser fra markedspladser som Amazon. Amazon er spået til at træde aggressivt ind i Norden i nærmeste fremtid.

Vi kommer også til at se mere til AI (artificial intelligence) i Google Ads. For brugerne kommer der endnu flere visuelle oplevelser. Personligt glæder jeg mig til udrulningen af den nye feature “Google Gallery Ads”, som tillader annoncører at tilføje billedgalleri til deres tekstannoncer i søgenetværket.

Hos LAZZAWEB bliver avanceret scripts en større integreret del af vores arbejde med Machine Learning og AI.

Advisory Board i 2020
Jeg har nogle meget spændende offentliggørelser, jeg glæder mig til at dele med jer. Næste år står vi stærkere end nogensinde. Jeg kan snart offentliggøre etableringen af LAZZAWEB’s Advisory Board, som består af en række erfarne erhvervsfolk, der vil sikre, at LAZZAWEB fortsætter sin positive udvikling.
(Hint: Følg med på vores sociale medier for at høre først om offentliggørelserne.)

Resultat 2019 – nøgletal

  • Omsætning steget med +60.00 %.
  • 300.00 % omsætningsstigning i vores SEO afdeling.
  • Medarbejerantal steget fra 8 til 14 medarbejdere.

Det er vigtigt for mig, at jeg driver en sund forretning, således vi kan forblive en stabil og langsigtet partner for vores kunder samt arbejdsplads for vores medarbejdere. Jeg er meget stolt af årets forventede resultat, som er en flot fremgang taget årets investeringer i betragtning.

Der er investeret massivt i fremtiden. Foruden investering i kompetencer og medarbejdere kan jeg fremhæve store investeringer i vores IT-Stack, som betyder effektivisering af hele organisationens systemer. Dette vil øge vores kvalitet og give den enkelte medarbejdere ekstra tid, som kan bruges til fortsat at gøre produkt og service højere. Derudover vil det give et boost i den allerede høje arbejdsglæde på arbejdspladsen.

2019 er også året, hvor der er investeret mest i salgs- og marketingudgifter. Dette har øget vores kendskabsgrad i hele Danmark helt fantastisk.

Budgettet til sociale arrangementer er også øget markant. Som jeg indledte skrivet, er det absolut vigtigste i LAZZAWEB alle personerne, som arbejder her. 2019 har budt på over 20 sociale arrangementer. Store som små. Alt fra deltagelse i sportsbegivenheder, workaway arbejdsture til Spanien og et brag af en julefrokost.

Høj kundeloyalitet og julegaver
Årets julegave til kunderne bød på en spændende overraskelse. Vores loyale kunder modtog en stor kasse med en overraskelse. Når man åbnede kassen, fløj der en trofæ-heliumballon op sammen med et håndskrevet kort og lækker chokolade, som tak for et godt år 2019.

Det resulterede i mange fantastiske reaktioner på sociale medier.


 

De gode resultater, vi skaber for vores kunder, skal fejres. 🏆

Jeg glæder mig på vegne af hele virksomheden til at fortsætte væksten sammen med vores kunder.

Skulle du selv have lyst til at samarbejde med LAZZAWEB eller arbejde hos os, er du altid velkommen til at kontakte mig direkte på patrik@lazzaweb.dk.

Tak fordi du læste med. Glædelig jul og godt nytår!

Vores specialer. Jeres succes.

Patrik Lazzarotto

Patrik Lazzarotto

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

5 stjerner på Trustpilot
  • Omtalt i

  • Danmarks Radio (DR)
  • EY
  • Ivækst
  • Børsen
  • Nordjyske