Vigtigheden af en god konverteringsrate

Optimér dit website ved at øge din konverteringsrate

Grundstenen for god online markedsføring starter med jeres website og landing pages. Derfor vil en vellykket konverteringsoptimering af jeres website skabe større værdi og udbytte af jeres markedsføring.

Konverteringsraten måles i procent, som værende den andel af besøgende på jeres website, der udfører en ønsket handling. For webshops vil den vigtigste konvertering være et salg, hvor det for andre websites ofte handler om at få brugere til at tilmelde sig et nyhedsbrev, downloade en pdf eller udfylde en kontaktformular – ofte med henblik på at skabe nye leads. Konverteringsraten gør det muligt for jer at måle og maksimere udbyttet af jeres annoncekroner, så I sparer penge på unødvendige klik.

Spild af markedsføringsbudget

Hvorfor kaste flere penge i markedsføring, hvis I kan få mere ud af de nuværende besøgende på jeres website? I bør derfor starte ud med konverteringsoptimering, inden I bruger en masse ressourcer i form af bl.a. tid og penge på jeres markedsføring.

Vi ser, at konverteringsraten varierer meget fra branche til branche. Det er derfor ikke blot muligt at Google sig til, hvad en god konverteringsrate er, da I her kan få et misvisende svar. Dog for alligevel at generalisere en smule ser vi, at det ikke er ualmindeligt for webshops at have en konverteringsrate på omkring 2%.

Men hvad sker der så, hvis I forbedrer jeres landing pages og øger relevansen i sådan en grad, at jeres konverteringsrate stiger til 4%? Så har I jo bare her allerede fordoblet jeres omsætning! Det betyder altså helt konkret for jer, at jo højere jeres konverteringsrate er, jo flere salg får jeres forretning.

Vi oplever ofte kunder, der kommer til os for at skabe bedre resultater gennem Google Ads og SEO. Men også her starter vi altid med konkrete råd til at optimere konverteringsraten, så vi sikrer, at den relevante trafik konverterer godt efter hensigten. Det handler således om at omsætte potentielle kunder til købende kunder.

3 faktorer der påvirker jeres konverteringsrate

1. Landing pages er altafgørende for brugernes adfærd

Når en bruger klikker på et link, har de ofte en hensigt med klikket og en forventning til, hvad der møder dem. Det tager kun brugeren et øjeblik at vurdere sidens indhold. Det er derfor altafgørende, at jeres landing page opfylder det behov, brugeren har. Når vi taler konverteringsoptimering, er jeres landing pages et af de vigtigste elementer for at fastholde brugeren – som jo kan være en potentiel kunde. Det gør også, at hver en side på jeres website kan være den første, brugeren kommer til.

Det er derfor vigtigt at have så omfangsrigt indhold som muligt. Og så styrker godt og præcist indhold samtidig jeres SEO – what is not to like? Opfylder jeres landing page ikke brugerens behov, eller er det uoverskueligt at gennemskue siden, forlader de hurtigt siden igen, hvilket svækker jeres konverteringsrate.

Udover jeres content er det også vigtigt at overveje, hvilke andre elementer brugeren forventer at finde på jeres landing page. Det kan fx være jeres kontaktoplysninger i bunden af siden. Derudover skal I overveje, hvilken konvertering I ønsker med jeres landing page – og tydeliggør CTA’en passende hertil.

Det skal derfor være nemt for brugeren at tyde indholdet, hvilket bringer os videre til selve indholdet på siden.

2. Content har indflydelse på konverteringsraten – og SEO

Tekstindholdet har stor betydning for fastholdelsen af brugeren. Sørg for at holde teksterne letlæselige og tilpasset modtageren. Der er dog forskel på, hvilke behov teksterne skal opfylde, alt efter om de skal placeres på en webshop eller et website. På en webshop er især produktbeskrivelserne vigtige, ligesom information om kyndig vejledning til valg af det rigtige produkt. Disse holdes oftest så korte og præcise som muligt. Er det tekstindhold til et almindeligt website, er det ofte ikke lige så tydeligt at gennemskue, hvad brugeren ønsker at møde.

For at styrke indholdet kan man således med fordel foretage en søgeordsanalyse for at antyde, hvad brugerne gerne vil læse noget om. Udnyt din data og træk enkelte søgeord ud, som du med fordel kan inkorporere i dine tekster.

Kommunikér desuden, hvad der gør lige netop jer specielle. Kan I med ti ord forklare, hvorfor en kunde skal vælge jer? Hvis nej, så er det bare med at komme igang med at skrive. Hvis ja, så sørg for at kommunikere det ud til de besøgende på jeres website, så der ikke er nogen tvivl. Har I andre fordele, der kommer kunderne tilgode, så fremhæv også disse! Har I måske gratis levering? En helt exceptionel rating på Trustpilot eller noget helt tredje, så fortæl dine kunder det. Dét kan gøre forskellen, så en kunde vælger dig frem for konkurrenten.

Troværdighed, gennemsigtighed og tryghed er keypoints, I skal tage med

Undersøgelser viser, at kunder har højere tendens til at vælge produkter, hvor andre brugere har tilkendegivet deres tilfredshed. I kan derfor med fordel indsætte ”social proof” i form af kundeanmeldelser på jeres side, så kunderne får den ”virkelige” oplevelse af jeres produkt – og dermed stoler mere på jer som forretning.

En anden måde at øge autenciteten er ved at indsætte billeder af jeres ansatte, da I herigennem kan styrke troværdigheden hos jeres virksomhed og tilliden fra kunden. Fortæl hvem der er bag skærmen! Det tager kun en potentiel kunde et splitsekund at vurdere, hvorvidt jeres virksomhed skal tages i betragtning. Vis billeder og gør det let at komme i kontakt med jer – skriftligt og pr. telefon.

3. Brugeroplevelsen vinder frem på Google og styrker din konverteringsrate

Google har i maj 2020 offentliggjort, at der fremover lægges endnu større vægt på brugernes oplevelse på jeres website, vurderet ud fra parametre såsom sessionvarighed, load-hastighed og mobilvenlighed.

I kan derfor med fordel overveje, hvordan I på bedste vis opfylder jeres kunders behov på jeres website hurtigt og effektivt. Ved at kende adfærden kan I optimere brugergrænsefladen til deres fordel – hvilket kommer jer til gode i sidste ende. Der er selvfølgelig et utal af muligheder ved konverteringsoptimering, men vi giver jer her et indblik i, hvor I kan starte.

  • Indhold: Giver I jeres kunder den nødvendige information på en overskuelig måde på det korrekte tidspunkt?
  • Mobilvenlighed: Mobile brugere er mere online end nogensinde før. Sørg derfor for, at jeres kunder får en lige så god oplevelse i dette format, da Google belønner responsive sider.
  • Zero Friction Future: Er jeres website optimeret til, at kunden skal klikke så få gange som muligt for at nå sit mål? Brugeradfærden ændrer sig, og denne tendens er kommet for at blive.
  • CTA’er: Er jeres call-to-action-knapper synlige og i overensstemmelse med, hvad I ønsker at opnå med dem? Lad jeres vigtigste konverteringsmål være mest iøjnefaldende. Det kan fx være ”læg i kurv” eller ”kontakt os”.

Vær desuden opmærksomme på, at I formentligt selv har været med til at udvikle sitet og derfor hurtigt kan se jer blinde i den her opgave. I ved jo præcis, hvor alt er placeret og hvorfor. Test jer selv! Få eventuelt en række brugere til at klare en række opgaver på jeres site med en tænke højt-øvelse, hvor udefrakommende brugere giver jer et indblik i, om jeres design rent faktisk opfattes ud fra jeres hensigt.

Det betyder helt konkret: At hvis brugerne får en god oplevelse på jeres side, vil færre formentligt forlade siden og vende tilbage til søgeresultatet, samtidig med at de i højere grad besøger jeres side igen. Konverteringsraten styrkes og I opnår bedre resultater i den organiske søgning.

Sådan starter I med konverteringsoptimering

Den bedste fremgangsmåde til konverteringsoptimering er ved at analysere ud fra data. Tag derfor udgangspunkt i Google Analytics’ data til at se bevægelsesmønstre på jeres website. Herudover kan I med stor fordel bruge Heatmaps- og Behavior Analytics Tools som fx. Hotjar til at analysere brugeradfærden på den specifikke landing page.

Efter I har analyseret jer frem til forbedringsmuligheder, skal I splitteste på nye tiltag, der kan booste jeres konverteringsrate. Splittesting hjælper jer med at tage en datadrevet beslutning i stedet for mavefornemmelser.

5 elementer I kan splitteste på:

  1. Farven på jeres CTA knap
  2. Teksten på jeres CTA knap
  3. Overskrifter
  4. Forskellige billeder
  5. Designet af landing pagen

Til splittesting anbefaler vi at benytte Googles eget tool Google Optimize.

Patrik Lazzarotto

Patrik Lazzarotto

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

5 stjerner på Trustpilot
  • Omtalt i

  • Danmarks Radio (DR)
  • EY
  • Ivækst
  • Børsen
  • Nordjyske