Voice First strategi: Bliv klar til voice search

14 apr 2019

Voice Search: 4 simple og konkrete tips

Det får du ud af at læse blogindlægget: (3 minutters læsetid)
– Indsigt i om du skal tage voice search seriøst i din online strategi.
– 4 konkrete tips til hvordan du nemt kan komme igang allerede idag.

“OK Google”

Sådan kan det lyde, når du taler med Google Assistent på din telefon eller tablet. Google Assistent er en digital assistent, som med kunstig intelligens hjælper dig med forskellige services.

Uddør traditionelle søgninger i søgemaskiner?
Det korte svar er nok nej! Men ikke desto mindre, så udgør voice search 20% af alle søgninger i følge Google. I voice search er du ikke på side 2 eller vist blandt top 3. I voice search findes der kun 1 resultat.

Trenden er stigende og stemmebaseret søgninger vinder hastigt frem. Jeg er dog skeptisk overfor flere udenlandske medier, der spår at op mod 50% af alle søgninger i 2020 vil bestå af stemmebaseret søgninger. Den nye teknologi kan (måske) i disse tider bære præg af at mange bruger det, fordi det er nyt, sjovt og spændende. Hvor mange der aktivt vil bruge det i deres daglige liv, er svært at spå om, men eftersom teknologien er tilgængelig i flere produkter såsom de fleste højtalere, der samtidig kan kobles sammen med hjemmets lys m.m., så begynder relevansen at stige. På verdensplan kan der være stor forskel på adfærden i de enkelte lande – fx. USA og Danmark, hvor man i USA bruger assistenter meget aktivt – særligt når man kører bil.

Begynder din virksomhed allerede nu at fokusere på voice search, så vil du hurtigt komme foran konkurrenterne i Google Assistent. Flere og flere taler om voice search, men det er de færreste virksomheder som tager det seriøst i deres online strategi. Vi opfodrer til at være på forkant, og tage en bid af denne gyldne mulighed, hvor din virksomhed kan få en masse relevant trafik og branding igennem voice search.

4 konkrete tips:

#1 Optimer dit websites mobilperformance

De fleste stemmebaseret søgninger kommer fra mobil og tablets. Fokus på mobil har Google i lang tid offentligt anerkendt vigtigheden af, og med stemmebaseret søgninger der vinder frem, så er der nu endnu en grund til at tage det seriøst. Særligt fordi der i voice search kun findes 1 resultat. Mobilhastigheden vil her have en stor effekt.

Du kan teste dit websites mobil performance her: thinkwithgoogle.com

#2 Brug struktureret data fra schema.org

Rich snippets og Google Knowledge Graph er strukturerede data. Strukturerede data kan være informationer om produkter, virksomheder og personer. Det kan også være information om steder, anmeldelser, opskrifter og meget mere. Det er HTML kode, der skal indsættes i dit website. Det hjælper Google med at forstå information og strukturen i dit website.

Eksempel på en visning:

#3 Optimér din lokale Google My Business profil

Lokal SEO vil i fremtid få endnu vigtigere relevans.

-Udfyld Q&A
-Udfyld alle kategorier
-Udfyld beskrivende tekster

#4 Lav blogindlæg om specifikke emner

Fokusér på long-tail søgeord og sætninger, som vi udtaler dem.

Søgeoptimer ud for søgeord, der giver svar på spørgsmål omkring hvem, hvad, hvor, hvorfor, og hvornår. Disse forespørgsler er stigende, og kommer oftest fra stemmebaseret søgninger.

Eksempler:

”Hvad er voice search?”
“Hvilket search bureau skal jeg vælge”
“Hvordan optimerer man for voice search”
“Bedste assistent til voice search”

Din opgave bliver at finde lignende søgeord for din branches produkt eller services.

Istedet for at brainstorme kan du bruge toolet answerthepublic.com. Her kan du indtaste dit primær-søgeord.

Ud fra dit indtastede søgeord vil den generere en lang række søgeordstyper.

Er du ejendomsmægler kan du indtaste ejendomsmægler. Sælger du Gin kan du indtaste Gin eller andre produkter fx. Tonic.

Lav en prioritering af dine vigtigste informationssøgeord, og lav dybdegående blogindlæg om emnerne, så du kan begynde at rangere for dem i Google.

Er du eksempelvis elektriker eller VVS’er, så kunne stemmesøgningerne være “Hvem er den bedste elektriker i København?” eller “Hvilken VVS’er nær mig kan komme akut?”

Toolet answerthepublic.com:

Konklusion:
Voice search trenden stiger i eksplosiv fart, men hvor aktivt man vil bruge det i Danmark er ikke til at spå om.

Det kan være en stor mulighed for dig, som allerede i dag vælger at tage handling på det.

Den vigtigste råd herfra er at komme igang med content og blogindlæg omkring emner, som kan blive fanget i en stemmebaseret søgning. Prøv såvidt muligt at lade sproget i dine tekster komme så tæt på menneskelig udtale.

Har du spørgsmål eller vil du vide mere?

Hjemmeside
E-mail
Telefon

Patrik Lazzarotto

Patrik Lazzarotto

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

5 stjerner på Trustpilot
  • Omtalt i

  • Danmarks Radio (DR)
  • EY
  • Ivækst
  • Børsen
  • Nordjyske