Artikler
Artikel

Google Search Console – Guide til SEO-værktøjet fra Google

Hvad er Google Search Console?

Google Search Console er et vigtigt værktøj for enhver, der arbejder med SEO, da det giver adgang til tallene direkte for Google og giver jer en række nyttige rapporter. Derudover får I også en række værktøjer til at kommunikere nyttige informationer til Google, eksempelvis fjernelse af sider, anmodning om indeksering, disavow af links samt validering af rettelser.

Denne artikel vil gennemgå:

  • Metrics
  • Google Search Console rapporter
  • Filtrering 
  • Nyttige regex hacks til analyse
  • Værktøjer, der lader jer kommunikere til Google om ændringer på siden.

Effektivitetsrapporten i Google Search Console

Klikker I på fanen effektivitet, mødes I som det første af denne graf, som er en visuel repræsentation af de metrics, der er helt centrale for jeres organiske performance.

Google Search Console

Metrics i effektivitetsrapporten

I får her et hurtigt overblik over klik, eksponeringer, CTR og gennemsnitlig position

Klik

Den mest centrale performance metric i GSC er naturligvis klik. I skal dog aldrig lade jeres klik i Search Console stå alene, men sammenholde dem med sessionslængde, bouncerate samt konverteringsrate i Google Analytics, så I kan tage en informeret beslutning for jeres fremtidige SEO-strategi. Får I mange kliks, men ingen hårde eller bløde konverteringer, bør I overveje, hvorvidt de søgeord, der modtager flest kliks i Search Console, er relevante for jer. Hvis søgeordene er relevante, bør I se ind i konverteringsoptimering, så I kan får den maksimale værdi ud af de værdifulde organiske klik.

Eksponeringer

Eksponeringer er udtryk for, hvor ofte jeres hjemmeside bliver vist i Googles resultater, og det er her, man først ser effekten af en ny-lanceret SEO-strategi. Falder jeres antal af eksponeringer derimod pludseligt, bør I undersøge, om I har ændret i setup’et på jeres hjemmeside: 

  1. Har I fjernet en landingsside eller produktside?
  2. Har I ændret reglerne i jeres robots.txt-fil?
  3. Ændret på on-page faktorer som titles, copy eller header tags? 
  4. Tilføjet no-index eller no-follow tags?

Kan I ikke umiddelbart finde et større site-wide problem, der begrunder faldet, bør I analysere nærmere på, hvilke sider og forespørgsler der har mistet eksponeringer. Herfra begynder detektivarbejdet med at finde de bagvedliggende grunde.

Gennemsnitlig position

Umiddelbart kunne man tro, at en stigende gennemsnitlig position altid er et godt tegn. Det er dog ikke tilfældet, hvis jeres antal af eksponeringer er nedadgående, da den stigende position her vil være udtryk for, at I bliver vist sjældnere og på færre søgeord. Det modsatte er også tilfældet – en nedadgående gennemsnitlig position i den generelle rapport er ikke et dårligt tegn, hvis jeres tal for eksponeringer er opadgående, da det er sjældent, at I ryger direkte ind i toppen – specielt hvis jeres target keywords har høj konkurrence.

Click Through Rate (CTR)

Afledt af eksponeringer og klik får vi CTR. CTR på et ufiltreret view er dog ikke i sig selv en specielt brugbar metric, da ikke alle eksponeringer er ens. En bruger er nemlig betydeligt mere tilbøjelig til at klikke på et resultat på toppen af siden end et resultat længere nede. I praksis betyder det, at I ikke kan sige om CTR-performance for et givet søgeord er tilfredsstillende ud fra CTR alene. I bør sammenholde også det med den gennemsnitlige positionen, samt hvordan SERP’en ser ud i forhold annoncer med videre. På den måde kan I fastslå, hvilke interventioner I bør sætte ind med – hvis nogen.

Rapporter i Google Search Console

Scroller I lidt længere ned i effektivitetsrapporten, bliver I mødt af følgende view:

Rapporter i Google Search Console

Forespørgsler

Fanen ‘Forespørgsler’ viser jer de søgeord, I er blevet fundet på i den viste periode, og I kan ud for hver enkelt forespørgsel se de før beskrevne metrics på det enkelte søgeord. Det er dog vigtigt at understrege, at ikke alle søgninger er med her – faktisk viser et studie fra Ahrefs, at op imod halvdelen af alle jeres kliks ikke kan tilskrives jeres søgeord. Det er dog stadigvæk et ekstremt nyttigt værktøj i forhold til at finde potentielle søgeordsmuligheder samt sammenholde, om ens content svarer tilstrækkeligt på det, brugerne efterspørger.

I har derudover mulighed for at filtrere efter forespørgsler, klik, CTR, placering og eksponeringer direkte i Search Console.

Google Search Console

Sider

Rapporten ‘Sider’ giver jer mulighed for at arbejde med de samme metrics og filtrering her i relation til de sider, der bliver vist på Google. I kan bruge denne rapport til at se, hvordan sider, I for nyligt har optimeret på, performer efter optimeringen eller sammenligne med tidligere perioder for at analysere på eventuelle fald eller stigninger. I har her de samme filtreringsmuligheder som på forespørgsler dog med den ændring, at vi her har mulighed for at filtrere på sidernes URL i stedet for indholdet af søgeordet.

Øvrige rapporter i Google Search Console

De øvrige rapporter i Google Search Console vil beskrives kort her:

  • Lande gør det muligt for jer at se, hvordan jeres eksponeringer, klik, CTR og position fordeler sig på tværs af forskellige lande, hvilket I kan bruge til analyse af, hvorvidt I i højere grad bør lokalisere jeres content.
  • Enheder gør det muligt for jer at se, hvordan jeres eksponeringer, klik, CTR og position fordeler sig på mobil, tablet og computer. Uanset fordelingen her er det centralt, at jeres side er mobiloptimeret, da dette i sig selv er en rangeringsfaktor for Google, uanset om jeres brugere primært kommer fra mobil.
  • Søgelayout giver jer indsigt i forskellige typer sider, der indgår på jeres site, heriblandt videoer, produkter og “god sideoplevelse”, hvor sidstnævnte vurderes ud fra Googles Core Web Vitals og mobilanvendelighed.
  • Datoer giver jer overblik over performance for de enkelte datoer.

Filtrering i Google Search Console

På baggrund af de før beskrevne metrics og rapporter kan der laves custom-filtrering ved at klikke på feltet nyt. 

Land filtering i Google Search Console

Filtrerer vi eksempelvis på forespørgsler, får vi følgende view frem:

Hvorfra vi får disse muligheder:

Ønsker vi at se, om brandkendskabet er steget, og vi deraf har fået flere brandede eksponeringer og klik til vores side, vil vi vælge “forespørgsler, der indeholder” og herefter skrive LAZZAWEB i feltet. Det kan også være, at vi ønsker at se på performance for generiske søgeord, og vi vælger derfor at ekskludere (forespørgsler, der ikke indeholder): LAZZAWEB for at se, om vi generelt er begyndt at performe på flere ikke-brandede søgeord.

Tilpasset (regulært udtryk) – regex i Google Search Console

I visse tilfælde er der brug for at kigge på flere søgeord ad gangen, og til dette bruges Tilpasset (regulært udtryk), hvor det er muligt at skrive regex. Dette er et kraftfuldt værktøj, og den mest simple usecase er, at I ønsker at eksludere/inkludere flere termer eller sider på én gang. Dette gøres ved at tilføje | mellem hvert af søgeordene. Ønsker I eksempelvis at se alle søgninger, hvor SEO eller Google Ads indgår, vil I lave følgende regex: Google Ads|SEO 

Regex i Google Search Console

Nyttige regex tricks

Long tail keywords

Som sagt er regex et kraftfuldt værktøj, og det kan blandt andet bruges til at finde long tail keywords.

Her med to eksempler:

  • ^[\w\W\s\S]{40,}$

Hvis I filtrerer med dette regex i forespørgsler får I alle søgninger frem, der indeholder over 40 tegn, hvor I naturligvis kan erstatte 40 med det antal tegn, I ønsker at fremsøge.

  • (\w+\s){3,}\w+

Grunden til, at det er nyttigt at zoome ind på long tail keywords, er, at disse søgeord typisk er mindre konkurrenceprægede end kortere og bredere søgninger. Derudover får I muligheden for at finde ud af, præcis hvad jeres brugere og potentielle kunder efterspørger.

Find spørgsmål

En anden fantastisk use case for regex er til at finde alle spørgsmål, jeres side bliver eksponeret på, så I får svar på, om I besvarer de spørgsmål, jeres brugere har: 

  • ^(hvem|hvad|hvor|hvornår|hvorfor|hvordan|er|hvis)[” “]

Dette regex finder alle forespørgsler, der bliver fundet af klassiske hv-spørgsmål.

Sådan kommunikerer I ændringer til Google i Search Console

Sitemaps

Har I ikke allerede gjort det, bør I sørge for, jeres sitemap er uploadet i Google Search Console, dette gøres ved at gå ind under fanen Sitemaps og derefter tilføje jeres sitemap i følgende menu.

Har I ikke et indeks, bør I sørge for, at alle relevante sitemaps er tilgængelig her. Når de er lagt ind, kan I overvåge, hvor ofte det bliver læst af Google samt få et let overblik over, hvilke af jeres sider der indgår – måske er der sider, I ikke ønsker i sitemappet, eller sider, der ikke er blevet tilføjet til sitemappet.

Indeksering og fjernelser

Indeksering

Har I netop lavet ændringer på en side eller oprettet en ny side, kan I med fordel anmode om indeksering. Dette gøres gennem URL inspection tool’et, hvor I først skriver hele webadressen på den ændrede side.

Google Search Console indeksering

I mødes derefter af følgende skærmbillede:

Webadresse er på Google

Her får I mulighed for at se aktuel indekseringsstatus på siden samt eventuelle udfordringer i forbindelse med indeksering. Har I lavet ændringer eller netop oprettet en side eller lavet større ændringer, kan I herfra klikke på anmod om indeksering for at gøre Google opmærksom på, at I ønsker siden crawlet igen. Bemærk, at dette ikke er en straksanmodning, men en tilføjelse til en prioriteret kø. Det betyder dog i praksis, at jeres ændringer hurtigere slår igennem hos Google, end hvis I ikke anmoder om indeksering.

Har I mange URL’er, bør I overveje at benytte URL inspections API-tilslutninger. Dette vil dog ikke blive beskrevet i denne artikel.

Fjernelse af URL fra søgeresultatet

Der kan opstå situationer, hvor I ønsker et resultat hurtigt skal fjernes fra søgeresultater – eksempelvis hvis I ikke længere tilbyder en bestemt service, eller følsomme sider er søgbare på Google. Til dette benyttes: 

Fjernelser i Google Search Console

Her indsender I en anmodning om at få en given URL fjernet fra Google. Bemærk dog, at dette kun er en midlertidig fjernelse, og I skal sørge for, at siden enten fjernes eller opsættes med en no index-regel for den enkelte side.

Generelt skal I dog være påpasselig med at fjerne sider fra indekset, da det kan skade jeres trafik, og I bør derfor altid have en strategi for, hvordan I fremadrettet vil målrette søgeord, der stadigvæk er relevante fra den fjernede landingsside.

Disavow af links

Går I ind på https://search.google.com/search-console/disavow-links mødes I af følgende billede:

Disavow links i GSC

Her har I muligheden for at afvise links, der peger på jeres hjemmeside. Det betyder, at I fortæller Google, at de ikke skal tage et givent link i betragtning, når de evaluerer jeres hjemmesides linkprofil.

Som Google selv skriver, skal I være yderst påpasselig, når I bruger denne funktionalitet, og hvis I ikke ved, præcis hvad I laver, og hvorfor I gør det, bør I lade være. Det er nemlig ikke sikkert, at Google evaluerer de links, I arbejder med, som I selv vurderer dem.

Hvis I er nået frem til, at det er nødvendigt at lave et disavow, gøres det ved at uploade en .txt-fil med de sider, I ønsker afvist. Filen laves efter følgende opskrift:

# Side I ønsker afvist

http://spam.eksempel.dk/stuff/skumle-links.html

# Domæne I ønsker at afvise

domain:hacket-hjemmeside.dk

Afrunding

Forhåbentligt har artiklen givet jer en bedre forståelse af nogle af de analysemuligheder og værktøjer, Google selv stiller til rådighed direkte gennem Google Search Console. Vi håber, I har fået modet på at gå i gang med at arbejde målrettet med jeres organiske synlighed.

Del artiklen

Få vores brancheførende indsigter først.

Tilmeld nyhedsbrevet herunder.

Lignende artikler

Optimering af jeres Google Shopping

25. feb 2022
9 min. læsetid
Blog-indlæg om automatiseringer i Google

Automatiseringer i Google Ads – Gamechanger eller benspænd?

5. nov 2024
4 min. læsetid
Google specialister

Google Annoncering – den ultimative guide

21. feb 2021
12 min. læsetid

Display-annoncering

24. mar 2022
4 min. læsetid
seo tekstforfatter

Konverteringsoptimering – Tips til at 2x jeres salg

1. sep 2021
20 min. læsetid

Maksimér jeres annoncering i Black Week

21. okt 2024
10 min. læsetid

Performance Max – Få mest ud af kampagnetypen

22. aug 2022
18 min. læsetid
LAZZAWEB - 5 konkrete Google-synergier

5 Google-synergier til topplaceringer i nutidens SERP

11. apr 2024
5 min. læsetid

YouTube-annoncering

13. jul 2022
19 min. læsetid

Øg jeres dækningsbidrag med profit bidding

6. dec 2022
25 min. læsetid

Guide til Core Web Vitals

21. sep 2021
11 min. læsetid
Billede af ipad med hjemmeside - LAZZAWEB

Sådan laver man strategisk linkbuilding

7. apr 2022
31 min. læsetid
succes er ikke en tilfældighed

Maksimer jeres performance

Få profitabel vækst med os som jeres proaktive skaleringspartner. Vi ser og udnytter synergierne mellem jeres marketingkanaler.

Kontakt os
+1000
Vækstcases