Google Ads er en effektiv måde at skabe ekstra omsætning for jeres virksomhed på. Vores tilgang til at udarbejde kampagner via Google Ads-platformen er baseret på et ufravigeligt fokus på skalering og løbende optimering af kampagnerne. Hos LAZZAWEB får I et team bestående af erfarne specialister i ryggen, som tilrettelægger jeres Google Ads setup med udgangspunkt i blandt andet en direkte dialog med Googles hovedkontor i Dublin, professionel håndtering af den nyeste machine learning-teknologi på området samt et bredt fundament af avancerede analyseværktøjer, der hele tiden sikrer, at vi træffer de rigtige beslutninger på et datadrevet grundlag for alle vores Google Ads-kunder.
Vi sørger ikke blot for at drifte jeres Google Ads-konto. Vi bestræber os hele tiden på at øjne nye chancer for at optimere de markedsføringstiltag, der opstår i spændingsfeltet mellem de aktuelle kampagner i Google Ads og det digitale domæne, vi leder jeres kunder ind på. I den proces koncentrerer vi os om at trække den mest relevante trafik til jeres virksomhed, hvor de bliver præsenteret for jeres produkter og services. Gennem intern sparring, der løbende kvalitetssikrer den iterative optimering af jeres kampagner, arbejder vi i fællesskab på at opnå den ROAS, vi har sat os som det ultimative mål i direkte dialog med jer.
Det er netop derfor, at vi motiveres særligt meget af et samarbejde med kunder, som går målrettet efter skalering og vækst gennem en unik PPC-strategi.
Indgående kendskab til alle facetter af Google Ads
Som dedikeret Google-bureau dækker vores ekspertise i Google Ads naturligvis hele spektret af annonceringsmuligheder. Hos os kan du derfor forvente det højeste og mest aktuelle niveau af viden inden for Search-kampagner, annoncering på YouTube, Google Shopping og Display-annoncer. Gennem tæt dialog med Googles europæiske hovedkontor i Dublin holdes vores Google Ads-specialister hele tiden ajour om nye tendenser og annonceringsprodukter på området, som kommer jeres virksomhed til gode i form af relevant viden og knowhow om de tekniske muligheder, vi kan tilbyde vores kunder.
Vores omfattende indsigt er også basis for vores månedlige rapportering. Her giver vi alle vores kunder et dybtgående indblik i kampagnens performance og fortæller samtidig om de tiltag, vi har lavet for at skabe den optimale ROI. Vi forestår også den nødvendige opsætning af sporingen af jeres kundesegment. Det er herigennem, at I som kunde får en værdifuld indføring i, præcis hvad jeres annonceringsspend er gået til, og hvor meget det har resulteret i på bundlinjen. Her betragter vi os selv som en ligeværdig samarbejdspartner, da de markante resultater, vi går efter i ethvert Google Ads-samarbejde, fordrer en ubetinget åbenhed og gennemsigtighed i processen.
Vi har kun succes, når I har succes. Derfor leverer vores Google Ads-team en helhjertet indsats, som er nøglen til jeres virksomheds vækstrejse på Google.
Gå ind og se vores cases, der viser et udvalg af nogle de store resultater, vi har skabt for vores kunder gennem Google Ads.