Artikler
Artikel

Maksimér jeres annoncering i Black Week

Er I klar til at håndtere jeres annoncering under Black Week?

Vi har i dette indlæg samlet vores bedste tips til at maksimere deres effekt, uanset om I annoncerer på Google Ads eller gennem Paid Social.

1. Få styr på jeres tilbudsstruktur

Skal der være rabat på alle produkter i hele shoppen, eller vil der kun være udvalgte produkter, der kommer på tilbud til Black Week? 

Hvis der ikke skal gives rabat på hele webshoppen, vil det give mening at oprette en landingsside, hvor I samler alle jeres produkter og tilføjer filtre, så kunder kan sortere efter brands og kategorier. Det vil betyde, at brugeroplevelsen på landingssiden er helt optimeret, og det er nemt at finde produkterne, man leder efter. 

For at styrke algoritmerne anbefaler vi at bruge de samme tilbud hele ugen for at skabe mest profitabel vækst.

2. Øg jeres budgetallokering

Black Week er en usædvanlig uge, hvor mange vil opleve, at interessen for online-handel stiger eksplosivt. Derfor vil I også opleve, at I kommer til at bruge et højere annoncebudget på de forskellige marketingkanaler. 

På Google Ads anbefaler vi at øge det daglige budget til det tidobbelte fra starten af perioden, mens I på Paid Social kan overveje at øge budgettet gradvist frem mod de vigtigste udsalgsdage for at maksimere jeres synlighed. 

Uanset hvilken marketingkanal der er tale om, er det altid en god idé at fokusere på at fordele budget efter performance i realtid.

3. Få en countdown-timer på websitet

Lav en timer på jeres website der viser, hvornår jeres tilbud ikke længere er aktive.

Det gør, at forbrugere vil være mere tilbøjelige til at tage en hurtig beslutning omkring valget, om de skal købe eller ej. Det kaldes urgency, og kan være med til at øge jeres konverteringsrate!

4. Gennemgå sidste års performance

Det er vigtigt at tage udgangspunkt i, hvad I gjorde sidste år og medtage learnings derfra. Nogle tiltag virkede måske helt fantastisk, mens andre skuffede.

Denne information er vigtig i forhold til at udnytte det, der fungerede rigtig godt. Men endnu vigtigere er det, at ikke lave de samme fejl som til sidste Black Week, og så i stedet at komme på nye måder, I kan skille jer ud i dagene, hvor konkurrencen er på sit højeste.

5. Lav relevante annoncer

Vi anbefaler at opsætte unikke og sælgende Black Week-tekster og -billeder på alle annoncer. Vær kreativ og find på nye og engagerende måder, hvorpå I kan promovere jeres USP’er og afprøve nye call-to-actions.

6. Prioriter remarketing og retargeting

Cross-channel remarketing og retargeting kan være en effektiv strategi under Black Week, da det giver jer mulighed for at følge brugerne på tværs af både Google og Paid Social. Ved at kombinere annoncer på disse platforme kan I opretholde en konstant tilstedeværelse hos potentielle kunder, der allerede har vist interesse i jeres produkter. 

Det giver jer mulighed for at skræddersy budskaber og tilbud, der passer til, hvor brugeren befinder sig i købsprocessen, hvilket øger sandsynligheden for konverteringer og hjælper med at maksimere jeres samlede kampagneresultat.

Det kan også være effektivt at afsætte en større del til retargeting- og remarketing-kampagner og bruge mere budget på de kanaler, hvor jeres målgruppe er mest engageret i kampagneperioder.

Specifikke råd til jeres Google Ads

1. Performance Max i Black Week

Det spændende kampagneformat Performance Max er kommet for at blive. Men hvordan skal I bruge det under Black Week?

Det kommer an på, om du kører feed-only eller full assets. Vi anbefaler i de langt de fleste tilfælde feed-only, men hvis du kører full assets, er det vigtigt, at du har content klart og at udskifte teksterne i jeres eksisterende Performance Max-kampagner, således at de er klar til at vise de nye tilbudsannoncer.

Kører du feed-only, skal du sørge for, at det kun er dine tilbudsprodukter, der bliver vist. Du kan nemt bevare overblikket over disse ved at angive dem med et label.

I forhold til hvordan du skalere omsætningen, kan du læse mere om under “seasonal adjustment”

Gentænk også tROAS alt efter jeres strategi for Black Week; er strategien en høj omsætning, eller er strategien at skabe en god bundlinje? Det bestemmer, hvordan jeres tROAS skal justeres.

2. Udbyg eksisterende kampagner

Dine eksisterende kampagner har en masse data, som kan udnyttes under Black Week – især hvis du kører Smart Bidding.

Eksempelvis hvis du sælger cykler, bør du inkorporere søgeord som “Black Friday cykler” i eksisterende kampagner og annoncegrupper

3. Download jeres konto

Ved at downloade jeres bud, kan I rulle tilbage til normal tilstand efter Black Week.

4. Brug countdown i annoncer også

 Skab urgency og FOMO i jeres annoncer ved hjælp af countdowns. I løbet af Black Week kan I tælle ned til, at tilbuddene slutter, og derved påvirke kunderne til at tage action nu.

Læs Googles egen guide til at lave countdowns.

5. Brug udvidelser

Især promoveringsudvidelsen er en populær mulighed, da man her kan tilføje en Black Week-udvidelse.

6. Synkroniser og optimer jeres Google Shopping-feed

Det første I bør gøre, når klokken slår 00.00, og Black Week er i gang, er at få feed’et til at hente og synkronisere med det samme. Det er vigtigt for at få de opdaterede rabatpriser med i Google Shopping. 

For at synliggøre Black Week-tilbud i Shopping, kan I fx tilføje “Black Week Tilbud” til produkttitlerne. Det er herudover supervigtigt at have “Sale_price_effective_date” med, således at I har størst mulig chance for at få vist shopping badges såsom prisfald, tilbud eller udsalg.

7. Foretag seasonality adjustments

Det her er en af de vigtigste elementer, når det kommer til at skalere performance, da du gennem seasonal adjustments kan øge buddene. Foretag derfor seasonality adjustments ud fra stigningen i konverteringsrate fra sidste års Black Week.

Efter Black Week bør du lave en negativ seasonal adjustment. F.eks. hvis du kører Cyber Monday som den sidste dag i “Black Week”-kampagnen, skal dagen efter Cyber Monday negatives med -20%, og de efterfølgende to dage skal negatives med -10%. Dog med forbehold til, hvordan decembers performance plejer at se ud. Kig derfor på jeres performance start december sidste år.

Derudover bør du også dataekskluder de dage, hvor I har fået absurd meget data ind, hvilket formentlig nok vil være Black Friday, så Google ikke bruger den data i sin algoritme, men det er også vigtigt, at I ikke ekskluderer for meget data.

Specifikke råd til jeres Paid Social

1. Vælg de rette konverteringsmål

Når I skal vælge de rigtige konverteringsmål til jeres kampagner, er det afgørende at tage højde for jeres overordnede forretningsstrategi og kundernes placering i købsrejsen. 

Hvis I ønsker at drive salg, bør I fokusere på konverteringsmål som køb, lead-generering eller tilføjelser til kurven. Her er det også vigtigt at optimere jeres kampagner baseret på data fra tidligere resultater, så I kan sikre, at jeres valgte mål afspejler jeres kunders adfærd og kampagnens potentiale.

2. A/B-tests af annoncer

A/B-testning af annoncer under Black Week er afgørende for at sikre, at I leverer de mest effektive budskaber til jeres målgruppe.

Test forskellige elementer som billeder, overskrifter, CTA’er og formater (fx video vs. billede) for at identificere, hvad der skaber mest engagement og konverteringer. I kan altid starte med små justeringer, hvorefter I kan bruge data til hurtigt at optimere kampagnerne i realtid.

Ved at analysere resultaterne løbende kan I også sikre, at jeres annoncebudget bruges optimalt på de kampagner, der performer bedst.

3. Story-annoncer

Instagram og Facebook Stories er ideelle til at køre korte, dynamiske Black Week-annoncer, der skaber urgency.
Med Story-formatet kan I nemt udnytte fuldskærmsannoncer til at præsentere tidsbegrænsede tilbud, countdowns og klikbare links, der leder direkte til jeres produkter.

Dette hurtige og engagerende format er perfekt til at fange brugernes opmærksomhed, mens de scroller, og I kan bruge både video og billeder til at skabe variation og teste, hvad der performer bedst.

4. Dynamic Product Ads (DPA)

DPA under Black Week kan være ekstremt effektive, da de tilpasser sig den enkelte brugers adfærd og viser relevante produkter baseret på deres tidligere interaktioner. 

Dette format er ideelt til retargeting, hvor I kan vise specifikke produkter til personer, der allerede har besøgt jeres webshop eller lagt varer i kurven. 

Dynamic Ads automatiserer processen, så I løbende viser de mest relevante tilbud til de rette kunder, hvilket øger sandsynligheden for konverteringer og sikrer en personaliseret oplevelse for jeres besøgende.

5. Brug af Confect.io til DPA

Ved at bruge Confect.io til Dynamic Product Ads kan I skabe visuelt tilpassede annoncer, der automatisk tilpasser sig produkt-feeds og brugeradfærd.
Confect.io giver jer mulighed for at personalisere design, farver og layout for hvert produktbillede, så det passer perfekt til jeres Black Week-kampagne. Dette skaber en mere engagerende og visuelt attraktiv oplevelse for jeres kunder. 

Ved at kombinere Confect.ios automatisering med Dynamic Ads, kan I forbedre både klikrater og konverteringer betydeligt.

6. Customer journey tracking

Customer journey tracking under Black Week gør det muligt at tilpasse jeres annoncer afhængigt af, hvor i kunderejsen en bruger befinder sig. 

Ved at segmentere jeres målgruppe baseret på, om de fx har set en annonce, klikket på et link eller allerede lagt produkter i kurven, kan I skabe mere målrettede og relevante annoncer. 

Det sikrer, at I ikke spilder annoncebudget på irrelevante budskaber, og samtidig øger det chancen for, at brugerne foretager et køb, da de mødes med det rette indhold på det rette tidspunkt.

Hvad kan I gøre LIVE i Black Week?

Der er flere tiltag og ændringer, som kan foretages i løbet af ugen. Det er vigtigt, at man fokuserer på en 80/20-tilgang og bruger sin tid der, hvor man forventer størst impact. Herunder er en liste af yderligere tiltag, der kan udføres:

  • Gennemgå eksponeringsrate for visning allerøverst i Google Ads
  • Gennemgå også eksponeringsandel i Google Ads
  • Fetch jeres produkt-feed løbende
  • Overvåg performance
  • Juster budgivning
  • Overvåg budgetter
  • Budgetoptimer ved at allokere budget til bedst performende kampagner
  • Gennemgå søgetermer i Google Ads
  • På Paid Social-kanalerne anbefaler vi at slukke for dårlig performende annoncer, så I kun bruge pengene på de mest profitable annoncer

Hvad bør I gøre efter Black Week?

Efter anbefaler vi at ændre alle annoncer og kampagner tilbage til “normal tilstand”. Herunder er en kort liste af tiltag, I bør huske at gøre:

Flere af ovenstående ting kan gøres automatisk på jeres Google Ads-konto. Fx kan I indstille en udløbsdato på annonceudvidelser inde i Ads-panelet.g kan gøres automatisk. Fx kan I opsætte en udløbsdato på annonceudvidelser inde i Google Ads-panelet.

  • Overvej at pause remarketing/retargeting, da forbrugerne nu er mættede
  • Juster jeres Google Ads-konto tilbage til normal (husk at download jeres Google Ads-konto inden)
  • Sæt jeres Black Week-kampagner på pause, hvis I har unikke kampagner til Black Week
  • Ændr jeres annoncebudskaber tilbage
  • Ændr jeres annonceudvidelser tilbage i Google Ads

Tak, fordi I læste med!

– og god fornøjelse med jeres Black Week.

Del artiklen

Få vores brancheførende indsigter først.

Tilmeld nyhedsbrevet herunder.

Lignende artikler

Øg jeres dækningsbidrag med profit bidding

6. dec 2022
25 min. læsetid

Skab en stærk YouTube-kanal, der bidrager til jeres marketingstrategi

8. jun 2022
12 min. læsetid
Øg jeres konverteringsrate ved at konverteringsoptimere jeres website

Sådan får I højere konverteringsrate ved at arbejde struktureret med CRO

13. sep 2024
9 min. læsetid

Søgemaskineoptimering for webshops

15. sep 2021
11 min. læsetid

Guide til Core Web Vitals

21. sep 2021
11 min. læsetid

Lav en effektiv content-strategi til Meta

12. sep 2024
4 min. læsetid

Optimering af jeres Google Shopping

25. feb 2022
9 min. læsetid

Google Search Console – Guide til SEO-værktøjet fra Google

16. nov 2022
11 min. læsetid
Blog-indlæg om automatiseringer i Google

Automatiseringer i Google Ads – Gamechanger eller benspænd?

5. nov 2024
4 min. læsetid

Teknisk SEO – En vigtig SEO-disciplin

11. dec 2023
15 min. læsetid
Profit bidding i Google Ads

Søgeordskannibalisering – Hvad er det, og hvordan løser man det?

2. feb 2021
12 min. læsetid

Performance Max – Få mest ud af kampagnetypen

22. aug 2022
18 min. læsetid
succes er ikke en tilfældighed

Maksimer jeres performance

Få profitabel vækst med os som jeres proaktive skaleringspartner. Vi ser og udnytter synergierne mellem jeres marketingkanaler.

Kontakt os
+1000
Vækstcases