I App Store kan andre byde på jeres navn, og annoncen står over det organiske resultat. Apple Ads (tidligere Apple Search Ads) er både forsvaret og fremstødet. Vi driver kanalen for jer og kobler den til resten af jeres marketing.
Kontakt osKanalen forudsætter, at I har en app i App Store.
Illustration af princippet, tegnet i vores egne farver. Relevans afgør, om en annonce vises, så et højt bud alene vinder ikke pladsen.
Pladsen afgør maskineriet bagved. Kun søgeresultater kører på søgeord. Læg mærke til fanen forneden: det er der, brugeren står.
Forsiden af App Store, det første brugeren ser. Bred synlighed til lanceringer og sæsoner. Annoncen bygges altid på en tilpasset produktside, hvis billeder kører som baggrund i kortet.
Annoncen står øverst i forslagene, før brugeren har tastet noget. Ét bud, ingen søgeord. Bruges til at blive kendt tidligt i søgningen.
Den eneste plads med søgeord og negative søgeord, og den eneste med skærmbilleder i annoncen. Her forsvarer I jeres eget navn og tager de søgninger, hvor købet er besluttet.
Øverst i "Måske vil du også synes om" nederst på andre apps produktsider. Brugeren er i gang med at sammenligne. Målrettes på kategori, ikke søgeord.
Brugeren står allerede i butikken med tommelfingeren på Hent. Derfor ser tallene anderledes ud end på de kanaler, I kender.
Median for Apple Ads: AppTweak, 2026. De 2 til 5% er et typisk niveau for app-installationsannoncer på tværs af netværk. Bemærk, at et tap og et klik ikke er samme handling, og at tallene kommer fra forskellige kilder. Vi viser dem, fordi størrelsesordenen er reel, ikke fordi de er direkte sammenlignelige.
Blandt de 20 dyreste markeder er der kun seks, hvor konverteringen ligger over den globale median. Danmark er et af dem.
Et højt bud på det danske marked er derfor ikke i sig selv et problem. Det er en pris, tragten kan bære, hvis strukturen og produktsiderne er på plads.
Kilde: Adapty, Apple Ads benchmarks 2026.
I kan bygge op til 70 tilpassede produktsider i App Store Connect og sende hver søgning hen til den, der passer. Auktionen ændrer sig ikke. Regnestykket bagefter gør.
Kilde: Adapty, 2026. Effekten af at matche produktsiden til søgningen.
Benchmarks er et udgangspunkt, ikke et resultat. Arbejdet ligger i at flytte jeres egne tal over dem.
Jeres eget navn, kategorien, de nære alternativer og en gruppe der finder nye søgninger. Uden den opdeling er et samlet tal for kanalen ikke til at handle på.
Manuelt bud per tap, hvor vi ved noget, Apple ikke kan se. Maximize Conversions med et mål for prisen, hvor det er mængden, der skal findes.
AdServices og AdAttributionKit giver installationen. Værdien bagefter kræver måling inde i appen. Den kobling bygger vi, så kanalen kan holdes op mod jeres øvrige marketingkanaler.
Alle tal herover er markedsbenchmarks fra tredjepart, ikke resultater fra vores egne kunder. Apple Ads er en ny kanal i vores portefølje, og vi lover ikke et niveau, vi ikke selv har dokumenteret endnu. Det, vi tager med ind, er metoden fra 2000+ vækstcases i vores øvrige marketingkanaler.
Vi kigger på søgningerne omkring jeres app, hvem der byder på dem, og hvad pladserne koster i jeres kategori. I får svaret, før I bruger en krone.