Privatlivspolitik

Senest opdateret: 28. september 2026

Her kan du læse, hvilke personoplysninger vi behandler, hvorfor vi gør det, og hvilke rettigheder du har.

Hvem vi er

Lazzaweb ApS, CVR 36958235, Ryesgade 58, 9000 Aalborg, er dataansvarlig. Har du spørgsmål til dine oplysninger, så skriv til kontakt@lazzaweb.dk.

Hvad vi behandler, og hvorfor

Når du besøger lazzaweb.dk. Vi bruger cookies og lignende teknologier til statistik og marketing, blandt andet til at se, hvilke virksomheder der besøger siden. Hvilke cookies vi bruger, og hvordan du giver eller trækker dit samtykke tilbage, står på vores cookie-side. Grundlaget er dit samtykke.

Når du kontakter os eller tilmelder dig. Vi behandler dit navn, dine kontaktoplysninger, din virksomhed og stilling og det, du skriver til os, for at kunne svare dig og følge op. Vi kan supplere med oplysninger om din virksomhed og din rolle fra offentlige kilder og databaser over erhvervskontakter. Nyhedsbrev og andre marketing-mails sender vi kun, hvis du har sagt ja til det, og du kan altid afmelde dig. Grundlaget er det, du har bedt os om, vores legitime interesse i at følge op på henvendelser og, for nyhedsbrevet, dit samtykke.

Når du er kunde hos os. Vi behandler kontaktoplysninger, aftaler, vores kommunikation, fakturering og svar på tilfredshedsmålinger. Underskriver du en aftale digitalt, gemmer vi også tidspunktet, din IP-adresse og din browser som dokumentation. Grundlaget er aftalen, vores legitime interesse i samarbejdet og bogføringsloven.

Når vi gerne vil samarbejde med din virksomhed. Vi behandler navn, stilling, arbejdsmail, arbejdstelefon, profil på LinkedIn og oplysninger om virksomheden. Vi henter dem fra CVR, virksomhedens hjemmeside, databaser over erhvervskontakter, offentlige kilder og besøg på vores hjemmeside. Vi bruger dem til at vurdere, om vi kan hjælpe jer, og til at kontakte jer, typisk på telefon. Grundlaget er vores legitime interesse i at tilbyde vores ydelser til virksomheder. Siger du, at du ikke vil kontaktes igen, gør vi det ikke.

Møder, opkald og mails. Vores medarbejderes mails og kalendere er koblet til vores systemer, så dialogen med dig er samlet ét sted. Vi optager telefonopkald og nogle videomøder, skriver dem ud til tekst og bruger kunstig intelligens (AI) til resuméer, til at hjælpe vores medarbejdere under samtalen og til at tilpasse vores kommunikation til dig. Ringer du til vores hovednummer, kan du fravælge optagelse, før samtalen starter. Grundlaget er vores legitime interesse i at dokumentere aftaler og have en god dialog.

Når du søger job hos os. Vi behandler din ansøgning, dit CV og det, du fortæller os, for at vurdere dig til stillingen. Grundlaget er, at vi skal vurdere en mulig ansættelse.

Når du logger ind i LAZZAWEB OS. Vores interne platform (app.lazzaweb.dk) bruger Google-login. Google giver os din e-mailadresse og et id for din Google-konto, og dem bruger vi til at give dig adgang og registrere, hvad du gør i platformen. Vi får ikke adgang til din mail, din kalender eller andet i din Google-konto gennem login, og vi bruger ikke oplysningerne til annoncering. Our use of information received from Google APIs will adhere to the Google API Services User Data Policy, including the Limited Use requirements.

Hvem vi deler oplysninger med

Vi sælger ikke personoplysninger. Vi bruger leverandører, der behandler oplysninger for os, fx til drift af vores systemer, mail, telefoni, kundedatabase, AI, analyse og bogføring. Derudover kan vi dele oplysninger med annonceplatforme, når du har givet samtykke til marketing-cookies, med vores søsterselskaber i LAZZA Group (Space og Algorize), med revisor og advokat, og med myndigheder, når loven kræver det.

Nogle af vores leverandører behandler oplysninger i USA. Det sker på grundlag af EU's standardkontraktbestemmelser eller EU-US Data Privacy Framework.

Hvor længe vi gemmer oplysningerne

Vi gemmer oplysninger, så længe vi har brug for dem til det formål, vi har indsamlet dem til. Lyd og fulde udskrifter af opkald og møder sletter vi efter 24 måneder, og efter 3 måneder, når det er et opkald fra os til en virksomhed, der ikke er kunde. Resuméer gemmer vi længere. Regnskabsmateriale gemmer vi i 5 år, som bogføringsloven kræver. Vil du have dine oplysninger slettet, så skriv til os.

Profilering

Vi bruger AI og en score til at prioritere, hvilke virksomheder vi kontakter, og til at tilpasse vores kommunikation. Vi træffer ingen automatiske afgørelser om dig, der har retsvirkning eller påvirker dig tilsvarende betydeligt, og mails skrevet med AI bliver godkendt af en medarbejder, før de bliver sendt.

Dine rettigheder

Du har ret til indsigt i dine oplysninger og til at få dem rettet, slettet eller begrænset. Du har ret til at få udleveret de oplysninger, du selv har givet os, og til at gøre indsigelse mod behandling, der bygger på vores legitime interesse. Gør du indsigelse mod marketing, stopper vi altid. Har du givet samtykke, kan du trække det tilbage når som helst.

Du har ikke pligt til at give os oplysninger, men uden dem kan vi fx ikke svare dig, indgå en aftale med dig eller vurdere din ansøgning.

Skriv til kontakt@lazzaweb.dk, så svarer vi inden for en måned. Er du utilfreds med, hvordan vi behandler dine oplysninger, kan du klage til Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, datatilsynet.dk.

Ændringer

Vi opdaterer politikken, når vi ændrer, hvordan vi behandler oplysninger. Datoen øverst viser, hvornår den sidst er ændret.