En Google-søgning? Det har vi da helt styr på!
Eller har I? I har sikkert prøvet episoder, hvor I har måtte ændre jeres søgning flere gange for til sidst at ende med det eftersøgte. Effektivisér jeres søgning i første forsøg og øg chancerne for kvalitet i resultaterne ud fra netop jeres behov.
I kan spare meget tid ved at foretage effektive søgninger på Google. Vi giver jer derfor i dette indlæg 15 tips til at søge på Google, som kommer jer til gode, når I skal researche søgeord, konkurrenter eller noget helt tredje.
Vi vil bruge en søgning efter Google-annoncering som eksempel i vores 15 tips.
1. Specifikke termer
Det første er specifikke termer, som sikrer jer en række søgeresultater, hvor jeres præcise søgning indgår. Det gør I med anførselstegn:
2. X eller Y
Hvis I eksempelvis arbejder med et begreb, som kan beskrives på flere måder, kan I indsætte OR for at fortælle søgemaskinen, at resultaterne skal indeholde X og/eller Y. OR skal altid skrives med blokbogstaver:
3. Specifik filtype
Hvis I søger efter resultater i en bestemt filtype, er det intet problem. Det kan eksempelvis være, at I kun ønsker PDF’er omkring Google-annoncering:
4. Udeluk ord
Har I foretaget en søgning, hvor omdrejningspunktet ikke er hvad, I ledte efter? Så kan I ekskludere præcis det ord, søgemaskinen skal se bort fra. Det gøres ved at sætte minusikonet (-) foran ordet, I vil udelukke fra jeres søgning:
5. Søgning på en specifik side
I har måske tidligere læst en artikel på en specifik side, men kan nu ikke finde den? Selv hvis det website ikke har sin egen søgefunktion, kan I gøre det via Google. I søger på indhold fra en specifik side således:
6. Ord i teksten
Ved en normal søgning på Google dominerer overskrifter på et website ofte. Hvis I i stedet ønsker at finde et website, hvor jeres søgetermer indgår som tekst på siden, kan det gøres således:
7. Ord i titlen
Det er ligeledes muligt at søge efter jeres søgetermer, som indgår i en overskrift, men som ikke nødvendigvis står ved siden af hinanden. Det løser I sådan:
8. Ord i titlen + teksten
For at uddybe jeres søgninger yderligere, og samtidig gøre det nemmere for Google at gennemskue, hvad I leder efter, er det muligt at søge efter både søgetermer i titlen samt et andet sted i teksten. Overskriften kan altså skulle indeholde Google annoncering, mens I samtidig ønsker, at teksten på sitet indeholder “bureau”:
9. Ord i teksten + titlen
Lad os vende ovenstående rundt. Det er således også muligt at foretage søgningen omvendt. Her skal Google annoncering således indgå i teksten, mens bureau skal indgå i titlen:
10. Ord i URL’en
I de ovenstående eksempler er URL’en et tillæg til den reelle søgning. I har dog også mulighed for at fortælle søgemaskinen, at jeres søgeord skal indgå i selve sidens URL:
11. Relaterede søgninger
Den her funktion er vi vilde med. I kender måske enkelte sider inden for jeres felt, men ønsker at udforske, hvem der ellers tilbyder lignende. Det gør relaterede søgninger muligt for jer! Her sammenligner søgemaskinen indhold og finder sider med lignede indhold som den, I allerede kender:
12. Lignende ord og synonymer
I forlængelse af relaterede søgninger på websites, er dette også muligt at udføre på ordniveau. Der er måske ét specifikt ord, I ønsker skal indgå i søgeresultatet, men som også gerne må vise resultater med lignende ord eller synonymer:
13. Manglende ord
Hvis I ønsker at søge efter en bestemt frase, men har glemt et ord, har I alligevel mulighed for at søge efter jeres frase alligevel. Fortæl blot søgemaskinen hvor det manglende ord skal placeres, og Google vil søge at fuldføre jeres sætning. I eksemplet er Google Ads optimering, men hvor ordet Ads mangler:
14. En side der linker til en anden side
Hvis I på et øjeblik ønsker at skabe jer et overblik over, hvilke sider der linker til netop jeres website, så er hjælpen her. Tast blot følgende i søgemaskinen og udskift vores website med jeres eget:
15. Orddefinition
Måske har I prøvet at sidde koncentreret om en tekst, hvor der pludselig er et begreb, I ikke kender til. Ofte kan det kræve flere søgninger for at finde en beskrivelse af begrebets betydning. Ved at indtaste nedenstående fortæller I Google, at I kun ønsker resultater, der definerer et specifikt begreb:
Nu har I altså mulighed for at researche jeres egen performance på Google uden at få brug for dyre eller tekniske værktøjer – og samtidig spare utallige timer.
God fornøjelse med jeres søgninger!