Artikler
Artikel

Skab en stærk YouTube-kanal, der bidrager til jeres marketingstrategi

Introduktion


YouTube er et medie, som er blomstret de seneste par år. Det er en platform, som mange af os bruger til både privat og erhverv, og det er sågar verdens 2. største søgemaskine næst efter Google, som også ejer YouTube-mediet. 

Tankerne bag en god YouTube-kanal

Når det kommer til opbygning af en god og sund YouTube-kanal, kommer det i bund og grund ned til at finde ud af, hvem man gerne vil være, og hvilket indhold man ønsker, andre skal se på ens kanal. Det handler om at finde en niche, en udfordring i den niche og så efterfølgende vinkle den udfordring på tværs af diverse emner i diverse videoer. 

Vil du være noget for alle, er du ingenting for nogen”.

Sørg for at bringe værdi i jeres indhold, så folk ikke ser jeres videoer pga. en fængende titel eller thumbnail, men så folk ser jeres videoer, rent faktisk fordi I leverer varen og bringer værdi.

Hvad skal man kigge ind i for opretholdelse af en solid YouTube-kanal? 

Det er et godt spørgsmål, fordi ligesom I kigger på jeres Google Ads og måler på ROAS mv., skal I lære, hvordan I håndterer diverse data på jeres YouTube-kanal og jeres uploads for konstant at optimere jeres indhold, så I når ud til endnu flere gennem jeres kanal. 

CTR

Har I tidligere arbejdet med PPC, bør I genkende udtrykket CTR, som står for ‘Click Through Rate’, og altså er procentdelen af folk, som ser jeres video i deres feed og rent faktisk klikker ind på den. 

Men hvornår og hvordan måler man på, hvorvidt folk scroller forbi jeres video og indgår på denne metric? Hver gang nogen ser jeres thumbnail og jeres titel i mere end 1 sekund, indgår det i statistikken og forbedrer/forværrer jeres CTR. 

Denne skal I altid gå efter at optimere mest muligt. Det er YouTubes kendetegn på, at jeres video og jeres indhold er interessant for platformens brugere. 

YouTube er interesserede i at holde på deres brugere i længst mulig tid, så hvis jeres videoer har høj CTR, er det en indikation på, at de er med til at fastholde brugeren i længere tid. Derfor vil jeres video blive favoriseret og anbefalet på platformen, så I vil ranke højere.

Det giver sig selv, at måden, I optimerer jeres CTR på, er ved at kigge på jeres titel og jeres thumbnail til den enkelte video. Splittest løbende på, hvad der fungerer bedst. 

En anbefaling er at drage inspiration fra andre i feltet i både ind- og udland.

Nu kan det være, I sidder tilbage med tanken: “Det er meget fint – men hvad er så en god CTR, og hvad skal vi gå efter?”. Det kan være svært at svare på, og det er også meget forskelligt fra niche til niche, men en god tommelfingerregel er, at I gerne skal ligge på +8 %. Hvis ikke I kan komme op på de 8 %, så er det vigtigt, at I sammenligner jer med jer selv og jeres egne videoer løbende samt holder fokus på, hvordan I kan hæve jeres CTR med tiden.

AVD/AVP

Dette kan være et nyt udtryk for jer, som læser med. Det betyder Average View Duration/Percentage. Denne metric benyttes til at se, hvor længe I fastholder brugeren på jeres videoer. I kan være nok så dygtig med clickbait-titler og thumbnails, men hvis ikke jeres videoer er interessante, opfanges det af YouTube, og dermed bliver jeres CTR hurtigt en smule overflødig ift. ranking af jeres video. 

Derfor skal I altid huske at matche forventningerne fra jeres titel og thumbnail med indholdet i videoen. 

Husk igen på, at YouTube tjener flere penge, desto længere tid de kan fastholde brugere på platformen og levere annoncer til dem. Det vil sige, at jo bedre AVD/AVP I har, desto højere vil I ranke, fordi YouTube hurtigt kan se et mønster i, at jeres videoer er med til at fastholde brugere på deres site.

Måden I optimerer AVD/AVP på, er ved at levere værdi og matche forventningerne, som I giver i jeres thumbnail og jeres titel. Sørg for, at disse to ting hænger sammen, når I laver videoer til YouTube. Herefter er det indholdet generelt og redigeringen heraf. I kan lave nogle hurtige hard cuts og tilføje grafiske elementer på skærmen, som er med til at fange brugeren bedre og dermed skabes en lyst til at se videoen til ende. 

Ligesom ved CTR er målsætningen for en god AVP forskellig fra niche til niche, men her er en tommelfingerregel 50 %. Formår I ikke at ramme de 50 %, så gælder samme “regel” som under afsnittet omkring CTR. I skal sammenligne jer med jer selv og løbende formå at hæve jeres AVP/AVD. 

Det har den, fordi der konstant og især i de første sekunder sker en masse ting. Der er nye cuts, grafiske elementer, og billeder bliver løbende indsat for at gøre det mere spiseligt og underholdende. 

Watch Hours

Dette er ikke en stor metric, som vi skal gå i dybden med, men for jer, som ønsker at tjene penge på YouTube og inddrage indkomst denne vej via Google Adsense, så er det essentielt for jer at vide, at I først kan blive en del af YouTubes partnerprogram og dermed blive betalt, når I har minimum 4.000 timers afspillet materiale. 

Her skal I blot få styr på alle fundamentale ting, som er krævet for en solid og gennemført CTR og AVD/AVP for at få dette tal op.

Engagement

At få folk til at like og kommentere jeres video er med til at vise YouTube, at folk kan lide, hvad de ser og har lyst til at interagere med indholdet, I sender ud til dem gennem kanalen. Det er for YouTube at se, ligesom når I benytter jer af social proof i jeres annoncering i søgen mod nye kunder. 

Dog vejer den ikke lige så tungt som jeres CTR og AVD/AVP gør, men den er stadigvæk essentiel at huske på. 

Denne kan optimeres ved at huske at opfordre folk til at like og kommentere jeres video. Det kan I gøre gennem konkurrencer og gifting. 

Et eksempel herpå er Kasper Knudsen, som på sin egen kanal har en konkurrence kørende på et gavekort til både Arkk Copenhagen og Shaping New Tomorrow, hvor man i hver video har mulighed for at vinde sko og/eller tøj, såfremt man liker og kommenterer videoen inden for de første 24 timer. 

Frekvens

Frekvens/hyppighed er et udtryk for, hvor ofte I uploader nyt indhold til jeres kanal. Dette er ligeså en metric, som er værd at holde øje med og værdsætte. Hvis I uploader jævnligt med samme frekvens (Fx 2x ugentligt eller 1x hver 2. uge), så lærer YouTube-algoritmen jeres frekvensmønster at kende og vil dermed prioritere at levere jeres videoer til målgruppen, som normalvis ser videoerne igennem.

De fleste har succes på YouTube med at uploade flere gange ugentligt, men vi har også set enkelte eksempler på YouTubere, som har succes med at poste, når det passer dem. Det er typisk mennesker med stor indflydelse, hvor der er garanti for enten underholdning eller værdi. 

SEO

Når vi snakker YouTube, ligger der også en vis del angående SEO. Når vi kigger på optimering af SEO på YouTube nu til dags, er det i princippet blot jeres titel og thumbnail, som er afgørende. YouTubes algoritme er langt mere avanceret, end de fleste tror. Husk, at det trods alt er verdens 2. største søgemaskine. Der ligger en masse historik og data i YouTubes algoritme. Det betyder også, at YouTube går ind og analyserer billeder, videoer og tekster ift., om det er noget, som er relevant for den enkelte. 

Det betyder altså, at uploader I en thumbnail, hvor I eksempelvis inkluderer penge i form af emojis som eksempelvis “💰💸”, så vil YouTube automatisk tilføje ordet “penge” som et keyword til SEO’en. 

Det samme gør sig også gældende, hvis der bliver nævnt ord i videoen, som relaterer sig til en søgning. Det betyder, at laver I en video med udgangspunkt i, hvordan man tjener penge i 2022, så vil dette opfanges af YouTube, og igen vil ord som “penge” benyttes i SEO’en.

At YouTube kan gå ind og aflæse titel, thumbnail og endda ord nævnt i videoen gør samtidig også, at elementer som tags, beskrivelser osv. bliver en smule irrelevant. Der er med andre ord ingen grund til at bruge størstedelen af tiden i beskrivelsen. 

Hertil er der også data, der viser, at SEO ikke på samme måde er afgørende for en god YouTube video, da 75 % af visningerne på YouTube kommer gennem browsing og anbefalede videoer. 

Hvis I vil se, hvor mange besøgende der kommer gennem YouTube Search, kan I vælge de avancerede indstillinger og se data som disse:

YouTube Shorts

YouTube har introduceret det samme format, som TikTok har, og som Instagram har med Instagram Reels-formatet. Det er kaldet “YouTube Shorts” og fungerer ligesom alt andet shortform content.

Det er en mulighed for at koge viden ned på minimal tid og levere for seeren. Her har I dog den ulempe, at I som oftest ikke kan få jeres budskab gennemført pga. den minimale tilgængelige tid, I har til rådighed.

Dog belønner algoritmen jer, hvis I får en YouTube Shorts video, som går viralt. Bliver dette tilfældet for jer, har I mulighed for at blive anbefalet til en bredere skare af mennesker under videoer og under almindelig browsing. Hertil er det også relevant at nævne, at YouTube Shorts på daglig basis bliver benyttet 15.000.000.000 gange, hvilket betyder, at det er et format, som er stort.

Kanalanalyse

YouTube har deres eget analytics program, som I bestemt bør kigge ind i, når det kommer til upload af videoer, indhold, thumbnail, titel etc. Det er det absolut vigtigste at mestre, såfremt I ønsker at gro en organisk YouTube-kanal med succes. 

Hint: Øverst til højre vælger I jeres datointerval for, hvilken periode I ønsker at se statistikker for. 

Hvis ikke I har styr på jeres data, så ved I ikke, hvad der reelt set performer, samt hvad I kan optimere på løbende. 

Oversigt

Oversigten giver jer et hurtigt overblik over visninger, visningstid og stigning/fald i antal abonnenter samt jeres estimerede indtægt, såfremt I har tilkoblet Google AdSense. 

Indhold

Indholdssiden giver jer et indblik i visninger, eksponeringer, klikraten og den gennemsnitlige visningsvarighed for jeres videoer, shorts, lives og potentielle indlæg.

Publikum

At holde øje med dataen under “Publikum” er særlig vigtigt, hvor I får et bedre indblik i, hvem jeres målgruppe er i form af tilbagevendende seere, unikke seere og tilvækst eller fald i abonnenter. Også herinde har I mulighed for at se, hvilke andre kanaler jeres publikum holder øje med og kigger på inden for de seneste 28 dage. Denne vil løbende udskiftes, så en anbefaling er, at man løbende tjekker op på, hvad der bliver lagt op på diverse andre kanaler, som ens publikum tjekker ud. 

Indtægt

Denne er ikke relevant, hvis I endnu ikke er i gang med YouTube. Herinde kan I se jeres estimerede indtægt i valgte datointerval, og I kan få et indblik måned for måned og også, hvilke videoer der har generet hvad. Disse videoer er oftest også disse, som har performet bedst, når vi kigger på diverse metrics som AVP, CTR og engagement. Dette hænger altså sammen med indtægten.

Analytics på enkelte videoer (Også kaldt “Videoanalyse”)

Her har I muligheden for at gå i dybden med metrics som visninger, visningstid, abonnenter og estimeret indtægt på den enkelte video. Som I kan se af screenshottet med eksemplet ud fra Kasper Knudsens kanal, har YouTube ud fra tidligere performance vurderet, hvordan videoen normalvis ville klare sig ud fra historisk data, kontra hvordan den rent faktisk klarer sig. Dette giver et indblik i kvaliteten af videoen. Scroller I længere ned ad Analytics-siden på den enkelte video, har I også mulighed for at se, hvorfra folk kommer. Om det er gennem anbefalinger, søgninger eller andet.

Fordele ved en organisk YouTube-kanal

Mange sammenligner YouTube med et medie for influencers, som lever af reklameindtægter og visninger på deres videoer. 

Det er efterhånden det samme som at påstå, at Snapchat kun er et medie for piger i 7. klasse, der sender selfies med kaninører på hovedet, når mediet primært er besat af den ældre generation. 

De seneste par år er der flere og flere forretningsindehavere, som har fået øjnene op for, at YouTube faktisk er et sted, hvor I kan få gratis reklame, hvis I er dygtige til at levere værdi og er interessant at lytte til. 

Som nævnt er YouTube også blevet verdens 2. største søgemaskine – kun overgået af Google.

Kasper Knudsen er igen et eksempel, vi kan bruge hertil. Han har Online Mentorforløb, hvor han uddanner unge primært mellem 17 og 26 år til, hvordan de optimerer deres hverdag gennem sunde og faste vaner og rutiner, samt hvordan de bliver selvstændige iværksættere, som kan leve af at hjælpe andre virksomheder i Danmark og udlandet med deres online tilstedeværelse på sociale medier. 

Han har bygget en YouTube-kanal op med fokus på elevers succes, egne tips og tricks til en bedre hverdag og generel formidling omkring, hvordan man bliver en bedre version af sig selv. Kanalen har til formål at sprede budskabet om Online Mentorforløb og den frihed, der følger med i den forretningsmodel, som man lærer at udleve her.

Del artiklen

Få vores brancheførende learnings inden for marketing

Tilmeld vores nyhedsbrev og få marketing indsigter, du kan anvende direkte i jeres virksomhed.

Lignende artikler

Øg jeres dækningsbidrag med profit bidding

6. dec 2022
25 min. læsetid

10 trin til en vindende kampagnestrategi på Meta

9. sep 2024
8 min. læsetid
Core Web Vitals

Her er de 4 vigtigste indstillinger i Google Analytics 4

7. apr 2021
4 min. læsetid
Billede af ipad med hjemmeside - LAZZAWEB

Sådan laver man strategisk linkbuilding

7. apr 2022
31 min. læsetid

Lav en effektiv content-strategi til Meta

12. sep 2024
4 min. læsetid

Guide til Core Web Vitals

21. sep 2021
11 min. læsetid

YouTube-annoncering

13. jul 2022
19 min. læsetid

Performance Max – Få mest ud af kampagnetypen

22. aug 2022
18 min. læsetid
Google-synergier

Søgemaskineoptimering – 2024 Guide

11. jun 2021
22 min. læsetid
Blog-indlæg om automatiseringer i Google

Automatiseringer i Google Ads – Gamechanger eller benspænd?

5. nov 2024
4 min. læsetid
Maksimer profit med Metas DPA

Få større profit med Dynamic Products Ads i Meta

16. sep 2024
4 min. læsetid
Google specialister

Google Annoncering – den ultimative guide

21. feb 2021
12 min. læsetid
succes er ikke en tilfældighed

Maksimer jeres performance

Få profitabel vækst med os som jeres proaktive skaleringspartner. Vi ser og udnytter synergierne mellem jeres marketingkanaler.

Kontakt os
+1000
Vækstcases