Få profitabel vækst
← Tilbage til cases

Shaping New Tomorrow fik topplaceringer i et konkurrencepræget marked og 205 % trafikforøgelse

Se case-video

Introduktion

SEO

Shaping New Tomorrow sælger herretøj og slår sig på at lave behageligt tøj til den stilbevidste mand.

LAZZAWEB og Shaping New Tomorrow havde længe haft et Google Ads-samarbejde, hvorfor det var naturligt at udvide med SEO. Med topplaceringer ved både betalt annoncering og de organiske søgeresultater er der langt mere trafik, omsætning og brandgenkendelse at hente.

Opnåelse af topplaceringer

Tøjbranchen er en af de mest konkurrenceprægede brancher på Google med etablerede mastodonter som Zalando og H&M i toppen af søgeresultaterne. Læs med i vores case for at se, hvordan vi opnåede topplaceringer på nogle af de mest eftertragtede søgeord inden for herremode – på bare et halvt år.

SEO-arbejdet har bl.a. medført top 5-placeringer på 15 essentielle søgeord som “bukser til mænd”. “Herrebukser” er rykket 81 pladser op og ligger nu i top 3.

+
0
%
Mere trafik fra generiske søgeord
#
0
Top 5 på 15 essentielle søgeord som “bukser til mænd”
0
mdr.
Tid til positiv ROI
#
0
“Herrebukser” er rykket 81 pladser op og ligger i top 3
Jeg vil klart anbefale LAZZAWEB til andre grundet det meget proaktive arbejde og selvfølgelig de gode resultater. Det taler nærmest for sig selv, når man har skabt så gode resultater. Det kan bare ikke benægtes.
Christian Aachmann
Founder, Shaping New Tomorrow

Uddybelse

Grundig søgeordsstrategi

Ethvert succesfuldt SEO-samarbejde starter med en grundig søgeordsanalyse – og det samme er gældende for vores samarbejde med Shaping New Tomorrow.

Hvad der dog differentierer Shaping New Tomorrow fra mange af vores andre e-commerce-kunder er, at de ikke fører andre brands i deres webshop.

Dvs. at vores samlede pulje af potentielle søgeord var lavere, og at langhalede produktsøgeord (såsom “blå diesel bukser i small”) – som ofte har den laveste konkurrence – ikke var en mulighed.

Alt dette var dog afklaret i vores indledende møder med Shaping New Tomorrow, som, med et mål om at blive Danmarks førende inden for herremode, var klar på at tage kampen op mod de etablerede spillere i branchen.

På det grundlag udarbejdede vi en ambitiøs plan med fokus på generiske søgeordsgrupper såsom “herrebukser”, “skjorter til mænd”, “bukser til mænd” og lignende. Her oplevede Shaping New Tomorrow en stigning i trafikken på hele 205 % fra generiske søgeord.

Mere trafik fra generiske søgeord

Det næste skridt var at prioritere alle søgeordsgrupper med det formål at finde dem med det største potentiale – de lavthængende frugter. Formålet med at dedikere vores ressourcer til en prioriteret gruppe af søgeord er, at vi langt hurtigere kan skabe resultater.

Eftersom samarbejdet allerede inkluderede Google Ads, havde vi en oversigt over søgeordenes værdi og konverteringsrater, som vi kunne anvende i vores analyser.

Dette krydstjekkede vi med søgeordenes volumener, konkurrenceniveauet og Shaping New Tomorrows præferencer og avancer for at udarbejde den ultimative søgeordsstrategi.

 

Den overordnede on-page-strategi

Med et roadmap lagt for søgeordene i form af en søgeordsstrategi, var næste skridt at lægge en on-page-strategi.

I grove træk har den været baseret på at lægge et solidt fundament:

  • Optimeringer af metatitler/beskrivelser med henblik på maksimal relevans og højest mulig klikrate
  • Forøgelse af relevant indhold (antal ord på landingssider)
  • Optimering af søgeordsdensitet (antal gange diverse primære/relevante søgeord nævnes i indholdet), baseret på top 5-placeringerne i de forskellige søgninger
  • Supplerende indhold til eksisterende kategorisider, for at opbygge ekstra relevans omkring søgeordsgrupperne
  • Udarbejdelse af analyse af søgeordskannibalisering.

 

Søgeordskannibalisering

Søgeordskannibalisering er når to eller flere sider konkurrerer om det samme søgeord. Dette “forvirrer” Google og forvrænger en hjemmesides evne til at rangere for det/de bestemte søgeord.

Vi ser sjældent en webshop uden nogen form for søgeordskannibalisering, og det samme var gældende for Shaping New Tomorrow. Eftersom de har en række kategorisider, der omhandler herrebukser/chinos, rangerede flere sider for de samme søgeordsgrupper.

Dette kan være svært at komme til livs, men blev løst ved at øge fokus på individuelle søgeordsgrupper, som har været tildelt den enkelte kategoriside.

Helt praktisk betyder det, at vi har arbejdet med søgeordsdensiteten, underoptimeret for andre søgeordsgrupper på kategorisider, ændret URL’er for at gøre siderne mere relevante (og omdirigeret de gamle) samt bygget relevante, stærke og autoritære links til de respektive sider.

 

Den eksterne strategi

Note: Domain Rating (DR) er en metrik, som Ahrefs (et værktøj til blandt andet analyse af linkprofiler) bruger til at estimere et domænes styrke.

Da vi konkurrerer med domæner af styrken DR50-70 (Shaping New Tomorrow startede på DR30), vidste vi, at vores eksterne strategi skulle være fejlfri.

Den startede med en linkprofilanalyse, hvor vi fik et overblik over deres eksisterende links.

Her fandt vi et godt fundament af brandede links, hvilket tillod os at gå mere aggressivt til værks i valget af vores ankertekster samt linkfrekvens.

Med vores prioriterede liste over søgeord udarbejdede vi en ekstern strategi med fokus på en række primære søgeordsgrupper.

Denne er baseret på at anvende søgeordsoptimerede artikler til at bygge links fra stærke og autoritære sider med en passende linkfrekvens (tid mellem hvert link).

+
0
%
Mere trafik fra generiske søgeord
#
0
Top 5 på 15 essentielle søgeord som “bukser til mænd”
0
mdr.
Tid til positiv ROI
#
0
“Herrebukser” er rykket 81 pladser op og ligger i top 3
30+ dedikerede Google-specialister
Vækstet mere end 500 kunder siden 2015
Få dominans på Google

Klar på profitabel vækst?

Få profitabel vækst på Google med os som solid skaleringspartner. Vi ser og udnytter synergierne mellem Google Ads og SEO.