Hos LAZZAWEB har vi vidensuniverset, hvor du kan dygtiggøre dig indenfor online markedsføring. Men det er mere end blot et vidensunivers, for som navnet antyder, så er det grundlagt for at skabe god karma og tage et ansvar.
Derfor har vi siden 2018 påtaget os et årligt velgørenhedsprojekt, hvor vi som organisation kan dele ud af vores ressourcer og kompetencer inden for Google-marketing og gøre vores for, at en sag får større kendskab – og i år er ingen undtagelse.
I 2021 har vores CSR-projekt kredset omkring Blå Kors Danmark. Blå Kors er en social hjælpeorganisation, der hjælper udsatte børn, unge og voksne. De står i en situation, hvor de ønsker at række ud til mennesker som er hjemløse, ensomme, psykisk sårbare, misbrugere og deres pårørende.
Hos LAZZAWEB havde vi et ønske om at støtte op om Blå Kors’ mission. Der var derfor ikke meget tvivl, da vi skulle beslutte os for årets CSR-projekt; Vi ville hjælpe Blå Kors med at skabe en bredere kendskabsgrad til de mange gode støttemuligheder, som de tilbyder. Derfor har vi i 2021 stået for markedsføringen af Blå Kors på Google via Google Ads.
Det betyder i dag, at alle der søger i Google efter den hjælp, som Blå Kors tilbyder – de vil se Blå Kors være til stede. For det vigtigste for en organisation som Blå Kors, er at vi ved, at de eksisterer. Ikke alene øger arbejdet med Google Ads kendskabsgraden til organisationen, det har også været et led i at tiltrække flere donationer, så Blå Kors fortsat kan hjælpe udsatte børn, unge og voksne med den hjælp, de fortjener.