Tilbage til marketingordbogen
Hvad er:

Annonceauktion

En annonceauktion er prissætningsprocessen for onlineannoncering (PPC). En annonces pris er ikke fast og varierer afhængigt af udbud og efterspørgsel. Prissætningen sker derfor ved en annonceauktion, hvor prisen sættes ud fra hvilken pris, annoncørerne byder på.

Læsetid: 2 min.

Hvad betyder Annonceauktion?

Søgemaskiner viser ikke annoncer for hver søgeforespørgsel, men når Google el. en anden søgemaskine fastlår, at en søgning har kommercielle hensigter – for eksempel, at en bruger leder efter information om et produkt eller tjeneste – så finder en annonceauktion sted. Det sker så snart en bruger laver en søgning med det pågældende søgeord.

Hvordan bruges en Annonceauktion?

Ved Google Ads finder en annonceauktion sted hver gang en annonce er berettiget til at dukke op i søgeresultaterne af en søgning. Når en annonce er kvalificeret til at blive vist i en søgning, gennemgår den annonceauktionen. Auktionen afgør, om annoncen faktisk vises, og hvilken placering den får i søgeresultaterne.

Annonceauktion bestemmer flere faktorer:

  • En annoncørs berettigelse til auktionen
  • Den efterfølgende rækkefølge, hvori annoncerne vises på siden
  • Hvor meget hver annoncør skal betale, hvis der klikkes på deres annonce.

En annonce kan kun vises, hvis den har en høj nok Ad rank, hvilket måles ud fra en kombination af bl.a. budpris, annoncekvalitet og konteksten for personens søgning. Beregningen er helt præcis: Maks. CPC x Quality Score = Ad Rank – den bestemmer, hvor på siden din annonce vises og hvor meget en annoncør vil betale pr. klik.

Hvorfor er en Annonceauktion vigtig?

Annonceauktionen er vigtig, fordi det er den, der bestemmer, hvor i søgeresultaterne din annonce vises. Det bestemmes primært ud fra det, der hedder Quality Score el. på dansk kvalitetsresultat, som angiver hvor relevant annoncen vil være for brugeren.

succes er ikke en tilfældighed

Maksimer jeres performance

Få profitabel vækst med os som jeres proaktive skaleringspartner. Vi ser og udnytter synergierne mellem jeres marketingkanaler.

Kontakt os
+1000
Vækstcases