Få profitabel vækst
Tilbage til marketingordbogen

Hvad er ROAS?

ROAS står for Return On Ad Spend og er en måleenhed, der fortæller dig, hvor meget overskud du får ud af de penge, som du bruger på en annoncekampagne. ROAS er den procentvise fortjeneste målt i forhold til annonceomkostningerne.

Læsetid: 4 minutter

Return On Ad Spend definition

ROAS fortæller dig, hvad du får ud af dine annoncekampagner, når omkostningerne er betalt. ROAS måler nemlig effekten af dine annoncer, og viser dig, om det har kunne betale sig, eller om du har tabt penge på annoncen. Du har mulighed for at måle helt ned på hver enkelt kampagne, eller du kan måle, om en annoncegruppe samlet set er rentabel. 

Arbejder du eksempelvis med annoncering på Google er ROAS derfor et nyttigt værktøj, da du hele tiden har et overblik over dine annoncers effektivitet, og hvor meget du har tjent på at have den pågældende annonce kørende. 

Hvordan bruges ROAS?

ROAS bruges til at vurdere om dine annoncer er rentable, eller om du bør ændre din strategi. ROAS bruges af marketingspecialister til at vurdere om deres markedsføringsindsats genererer nok salg og leads til at retfærdiggøre deres budgettildeling til fremtidige kampagner.

Hvordan udregnes ROAS?

ROAS kan beregnes ved at dividere den samlede indtægt, der genereres fra en reklamekampagne, med det beløb, der er brugt på den pågældende kampagne:

ROAS - Hvordan udregnes roas

Hvad anses for at være en god ROAS? 

Der findes ikke et entydigt svar på, hvad en god ROAS er. Der er mange faktorer, som spiller ind, men helt lavpraktisk tjener du penge, når den er positiv – og det er naturligvis en god ting. Typisk er det dog ikke nok, at den “bare” er positiv.

Hvad det vil sige at have en god ROAS er individuel fra virksomhed til virksomhed, da den påvirkes af blandt andet driftsomkostninger og virksomhedens generelle helbred. Derfor vil en ROAS på 4 være god hos nogle virksomheder, hvorimod en ROAS på 10 anses som god i andre.

Det er altså nødvendigt, at du tager din egen virksomhed i betragtning og analyserer dig frem til, hvad en god ROAS er for dig.

Hvad er forskellen på ROI og ROAS?

Hvis du er stødt på ROAS, er du helt sikkert også stødt på ROI. ROAS og ROI er termer, som mange ofte forveksler — selvom de er meget forskellige.

ROI står for Return On Investment og udregner det afkast, som en investering giver. ROI fungerer derfor mere som en strategi med et definitivt mål; at se profit, hvor ROAS bruges til at se om en kampagne har givet afkast indenfor relativt kort tid.

Kigger du på ROAS, kan du også tracke på hvilke søgeord, der har haft succes, og med de forskellige værktøjer i Google Ads, kan du yderligere tracke på, hvorfor du netop har opnået den ROAS, du har.

Har du brug for større indsigt i Google Ads, kan du i vores vidensunivers indenfor online marketing finde et hav af artikler og guides, som kan hjælpe dig på vej.

Hvorfor er ROAS vigtigt?

ROAS (Return On Ad Spend) er et vigtigt mål for online virksomheder, fordi det giver dem mulighed for at se, hvor effektive deres online annoncer er.

ROAS giver virksomhederne et klart billede af, hvor mange penge de tjener for hver krone, de bruger på online annoncering. Dette er en afgørende faktor for at sikre, at virksomhederne fortsat kan tjene penge på nettet, og samtidig få det mest mulige ud af deres investering i online annoncering.

Der er mange måder, hvorpå virksomheder kan forbedre deres ROAS. Dette kan gøres ved at målrette annoncerne bedre, så de kun vises for de brugere, der er mest sandsynligt at konvertere. Virksomheder kan også forbedre deres ROAS ved at optimere deres landingssider og websider, så brugerne har en bedre brugeroplevelse, og der er større sandsynlighed for, at de konverterer.

Endelig kan virksomheder også forbedre deres ROAS ved at teste forskellige annoncer og budskaber, så de finder den kombination, der virker bedst.

ROAS er altså et vigtigt mål for online virksomheder, da det giver dem mulighed for at se, hvor effektive deres online annoncer er, og hvordan de kan forbedre deres ROAS.

Spændende viden i præcis det format, du har lyst til

210 Trustpilot ratings
4,9
30 Google ratings
5,0
90 Facebook ratings
5,0
30+ dedikerede Google-specialister
Vækstet mere end 500 kunder siden 2015
Få dominans på Google

Klar på profitabel vækst?

Få profitabel vækst på Google med os som solid skaleringspartner. Vi ser og udnytter synergierne mellem Google Ads og SEO.