Få profitabel vækst
← Tilbage til nyheder

Johan Krogh-Hansen forfremmes til Team Lead

4 jun. 2024

Det er med stor glæde, at vi kan fortælle, at Johan Krogh-Hansen forfremmes til Team Lead & Senior Organic Search Specialist hos LAZZAWEB.

Johan har siden sin start hos os vist sig som en dygtig og resultatorienteret kollega, og hans strategiske tilgang og dybe forståelse for søgemaskineoptimering har været med til at skabe mærkbare resultater for mange af vores kunder. Johans dedikation til at levere topresultater har gjort ham værdsat blandt både kunder og kollegaer.

I sin nye rolle som Team Lead vil Johan beholde sin kundeportefølje, men også fungere som den daglige leder for LAZZAWEBs SEO-afdeling. Han vil være ansvarlig for at lede og udvikle teamet, samtidig med at han fortsætter med at produktudvikle på vores SEO-service.

Peter Schack, Head of SEO hos LAZZAWEB, udtaler følgende om Johans forfremmelse:

“Jeg har haft glæde af at arbejde side om side med Johan i flere år. Hans evne til at binde teknisk forståelse sammen med hans stærke, strategiske indsigt har ikke blot skubbet vores kunders organiske placeringer i Google i en positiv retning, men har også haft en betydelig indflydelse på hele vores teams ydeevne. Johans engagement gør ham til den perfekte kandidat til at være vores nye teamleder.”

Johan tilføjer selv:

“Jeg er meget taknemmelig og stolt over muligheden for at træde ind i rollen som Team Lead & Senior Organic Search Specialist. Jeg ser frem til de udfordringer og muligheder, som denne rolle vil bringe, og jeg er dybt taknemmelig for den tillid, der er blevet vist mig. Det er samtidig super fedt at få lov til at arbejde sammen med et utroligt skarpt team med en stærk kultur, som allerede har opnået imponerende resultater.”

Vi ser frem til at følge Johan i hans nye rolle og er overbeviste om, at hans lederskab vil medføre endnu større succes for LAZZAWEB og vores kunder.

30+ dedikerede Google-specialister
Vækstet mere end 500 kunder siden 2015
Få dominans på Google

Klar på profitabel vækst?

Få profitabel vækst på Google med os som solid skaleringspartner. Vi ser og udnytter synergierne mellem Google Ads og SEO.