Brand awareness er definitionen af at være opmærksom på, genkende og få associationer til en virksomheds navn, varemærke, produkter og ydelser. Dette kan f.eks. være radio, tv, aviser, sociale medier og online annoncering.
Brand awareness kan ganske enkelt forklares som, at folk har kendskab til dit brand eller genkender dit brand ud fra et logo eller andet. Strækker man definitionen lidt, kan det også forklares, som at være det, din virksomhed er kendt for.
Brand awareness opfattes generelt som det første trin i købsprocessen og faktisk også som det vigtigste. Har dine kunder og potentielle kunder intet kendskab til dit brand, vil de ikke engang overveje at købe dit produkt fremfor et andet. Der er naturligvis sjældne tilfælde – f.eks. impulskøb, hvor et køb kan finde sted uden forudgående kendskab til brandet. Ved at øge din brand awareness, sørger du for, at dit salg ikke afhænger af, om forbrugerne finder dit brand tilfældigt – da du har sørget for kendskabet til netop dit brand.
Helt grundlæggende er svaret: For at generere mere salg. For forbrugere, der står over for et valg om at købe et produkt, er mere tilbøjelige til at vælge et brand, som de i forvejen kender. Overvej for eksempel sodavandsindustrien. Hvis du fjerner emballage, er det meget svært at skelne mellem de forskellige læskedrikke. Derfor er giganterne i branchen som Coca-Cola og Pepsi afhængige af brand awareness for at gøre deres brand til dét, forbrugerne foretrækker.
En høj brand awareness kan betyde, at dit brand er dominerende i en kategori og kan dermed forhindre konkurrenter i at vinde yderligere markedsandele.
Den største opgave, der skal løses for at opbygge brand awareness, er at du skal skabe opmærksomhed omkring dit brand, så forbrugere kun ud fra produkt, slogan, etiket eller andet genkender netop dit brand.
Men hvordan skaber du genkendelighed i dine forbrugers tanker? Det første du kan gøre er at starte med branding. På denne måde kan forbrugerne hurtigt identificere din virksomhed og dets logo blandt alle udbydere. Generelt er den mest effektive måde at opbygge brand awareness på, ved at implementere en nøje planlagt marketingstrategi. Denne skal både på den korte og lange bane sikre, at forbrugere genkender dit brand rent visuelt, men også genkender et slogan eller noget, som I står for.
Brand awareness er en bevidsthed om et brand, som normalt opstår, når forbrugerne ser eller hører reklamer og markedsføring for et brand. Jo højere brand awareness et brand har, desto mere sandsynligt er det, at forbrugerne vil købe produkterne eller ydelserne fra dette brand. Brand awareness kan også have en positiv effekt på virksomhedernes omdømme.
Få profitabel vækst med os som jeres proaktive skaleringspartner. Vi ser og udnytter synergierne mellem jeres marketingkanaler.